Insulinpumpen er ikke en organtransplantation...

Jeg møder ofte mennesker, der tror at insulinpumpen er så avanceret at det tangere en organtransplantation.

Men den er i realiteten meget primitiv. Det er ikke en lille selvkørende hjerne, der klarer det hele - så mennesker, der har pumpe, mere eller mindre kan leve uden at skulle tænke på deres diabetes.

Insulinpumpen er bare en avanceret sprøjte - så mennesker i stedet for at skulle stikke sig - kan injeksere deres indsulin ved at trykke på en knap. Ellers er alt det samme. Man skal stadig tælle kulhydrater, måle blodsukre og tage højde for energiforbrænding ved forskellige former for aktiviteter. Alt det der i realiteten er det, der er det mest besværlige ved at have diabetes.

Det er tillige et kropsbårent hjælpemiddel, som mennesker skal have på 24 timer i døgnet - med de gener som det kan indebærer. Den bliver "koblet" til kroppen med plastikkateter - som kan sidde i nogle døgn.

Nogen sætter stor pris på pumpen - blandt andet forældre til små børn - og børnene selv.

For andre, der ikke har problemer med at skulle stikke sig selv - eller har vævsskader, der gør det svært at optage insulin gennem huden - er det mere et spørgsmål om smag og behag.