Det burde slet ikke kunne lade sig gøre, at eksistere 22 år i et system, der er så kontrolfikserede – uden at behandlerne kender dig som patient – og din behandling.
Det ryster mig faktisk lidt – efterhånden som "katastrofen" i alt sit omfang for alvor går op for mig.
De unge mennesker, der udvikler spiseforstyrrelser – har jo også udviklet det, under nøje kontrol og overvågning af nogle behandlere. Hvordan kan det ske?
Man skal være meget blind og døv for patienterne, patienterne som mennesker, patienternes ve og vel – og patienternes behandling – for at den slags skal kunne lade sig gøre.
14 december 2011
Varmluftskontrol...
Varmluftkontrol er det fænomen, der opstår – når de, der kontrollerer, ikke er klar over, hvad det er, de kontrollerer.
Det er det jeg har været udsat for fra diabetesbehandlerside – i ekstrem grad de sidste 14-15 år.
Tror pokker, at jeg har haft det dårligt og været "ved siden af mig selv"…
Jeg ved ikke, hvordan problemet har kunnet opstå?
I starten var jeg en af dem, der var meget begejstret, da der kommer nye og bedre måder at kontrollere blodsukkerbalancen på. Jeg var meget begejstret, da man begyndte at kunne måle langtidsblodsukret.
Men dengang brugte jeg det selv meget aktivet – som supplement til mine egne målinger. Forstået på den måde – at når gennemsnittet var fint, så var det fint over hele døgnet. Og hvis der var en stigning i en periode – som kunne måles og tilskrives noget, der skete i dagtimerne, når jeg var vågen – så behøvede jeg ikke begynde at rode med blodsukkermålinger om natten.
Og så var der jo – en åbenhed omkring min behandling – hos de behandlere, jeg havde dengang.
De behandlere jeg har haft de sidste 14-15 år – har simpelthen nægtet at tage min ordinære behandling alvorligt…
Det er ikke fordi, det er nogen hemmelighed – de hører bare ikke efter…
Personlige fordomme – det er hvad sådan noget handler om…
Der kommer ikke noget godt ud af noget – overfor mennesker, der har så store personlige fordomme overfor dig som menneske, at de simpelthen ikke hører efter – noget som helst…
Det kan jeg ikke bygge bro over – det er simpelthen for stressende og belastende – for mig. Og mit helbred kommer i første række. Så den stress- og overbelastningsfaktor – skal jeg have ud af mit liv.
Og det handler simpelthen om at finde en læge og nogle behandlere – der hører efter og tager min behandling alvorligt – i stedet for alt det varmluftige statistik og kontrol…
Det kan jo ødelægge dig helt ad, som menneske – at blive udsat for sådan noget…
...
» Statistik er ikke en behandlingsform…
» Disciplinering som sundhedspolitisk behandlingsstrategi…
» Hvad har diabetes med selvkontrol og kontrol at gøre?
…
Det er det jeg har været udsat for fra diabetesbehandlerside – i ekstrem grad de sidste 14-15 år.
Tror pokker, at jeg har haft det dårligt og været "ved siden af mig selv"…
Jeg ved ikke, hvordan problemet har kunnet opstå?
I starten var jeg en af dem, der var meget begejstret, da der kommer nye og bedre måder at kontrollere blodsukkerbalancen på. Jeg var meget begejstret, da man begyndte at kunne måle langtidsblodsukret.
Men dengang brugte jeg det selv meget aktivet – som supplement til mine egne målinger. Forstået på den måde – at når gennemsnittet var fint, så var det fint over hele døgnet. Og hvis der var en stigning i en periode – som kunne måles og tilskrives noget, der skete i dagtimerne, når jeg var vågen – så behøvede jeg ikke begynde at rode med blodsukkermålinger om natten.
Og så var der jo – en åbenhed omkring min behandling – hos de behandlere, jeg havde dengang.
De behandlere jeg har haft de sidste 14-15 år – har simpelthen nægtet at tage min ordinære behandling alvorligt…
Det er ikke fordi, det er nogen hemmelighed – de hører bare ikke efter…
Personlige fordomme – det er hvad sådan noget handler om…
Der kommer ikke noget godt ud af noget – overfor mennesker, der har så store personlige fordomme overfor dig som menneske, at de simpelthen ikke hører efter – noget som helst…
Det kan jeg ikke bygge bro over – det er simpelthen for stressende og belastende – for mig. Og mit helbred kommer i første række. Så den stress- og overbelastningsfaktor – skal jeg have ud af mit liv.
Og det handler simpelthen om at finde en læge og nogle behandlere – der hører efter og tager min behandling alvorligt – i stedet for alt det varmluftige statistik og kontrol…
Det kan jo ødelægge dig helt ad, som menneske – at blive udsat for sådan noget…
...
» Statistik er ikke en behandlingsform…
» Disciplinering som sundhedspolitisk behandlingsstrategi…
» Hvad har diabetes med selvkontrol og kontrol at gøre?
…
13 december 2011
Journalspærren mod forsøg - virkede ikke...
Man kan som patient få en påtegning i sin journal – hvor det fremgår, at man ikke ønsker at deltage i forsøg. Det skulle forebygge, at du vil blive spurgt – eller presset…
Det fik jeg lavet, da jeg havde været ude for den meget personligt voldsomme og absurde oplevelse » Når lægen laver fejl – er det patienten, der er hysterisk og "skør".
Så burde jeg være sikret…
Men det var jeg ikke. Den dukkede op igen, da jeg brændte sammen med stress og overbelastning. Jeg fik ikke sygemelding til aflastning. Nej, jeg blev ringet op af en læge, der ville have mig med i et forsøgsprojekt om kulhydrattælling. Det kunne jeg ikke tilbyde at deltage i, da jeg havde levet på den måde i 21 år. Lægen, der ringede, havde dog evnen til at høre efter – og spurgte i stedet, hvor jeg havde lært det – for det blev man jo ikke oplært i. Og jeg kunne så berige lægens horisont med, at der findes biblioteker i Danmark.
Men det burde slet ikke kunne ske – at jeg ville komme i betragtning til forsøg…
Samtidig var jeg noget slået ud. For hvorfor kender de ikke min behandling? Og det er det, der giver mig stress. At have med nogle behandlere at gøre, der af uransagelige årsager – slet ikke hører efter – og i stedet sidder med en forsøgssult, som de forsøger at komme på banen med…
De har slet ikke interesseret sig for mig og min behandling…
Men hvor er det svært – når alt hvad du har af muligheder for at beskytte dig selv, og dine ordinære behandling – bliver ignoreret af behandlerne…
Så er du på herrens mark…
…
» Det er strafbart at presse patienterne til forsøg…
…
Det fik jeg lavet, da jeg havde været ude for den meget personligt voldsomme og absurde oplevelse » Når lægen laver fejl – er det patienten, der er hysterisk og "skør".
Så burde jeg være sikret…
Men det var jeg ikke. Den dukkede op igen, da jeg brændte sammen med stress og overbelastning. Jeg fik ikke sygemelding til aflastning. Nej, jeg blev ringet op af en læge, der ville have mig med i et forsøgsprojekt om kulhydrattælling. Det kunne jeg ikke tilbyde at deltage i, da jeg havde levet på den måde i 21 år. Lægen, der ringede, havde dog evnen til at høre efter – og spurgte i stedet, hvor jeg havde lært det – for det blev man jo ikke oplært i. Og jeg kunne så berige lægens horisont med, at der findes biblioteker i Danmark.
Men det burde slet ikke kunne ske – at jeg ville komme i betragtning til forsøg…
Samtidig var jeg noget slået ud. For hvorfor kender de ikke min behandling? Og det er det, der giver mig stress. At have med nogle behandlere at gøre, der af uransagelige årsager – slet ikke hører efter – og i stedet sidder med en forsøgssult, som de forsøger at komme på banen med…
De har slet ikke interesseret sig for mig og min behandling…
Men hvor er det svært – når alt hvad du har af muligheder for at beskytte dig selv, og dine ordinære behandling – bliver ignoreret af behandlerne…
Så er du på herrens mark…
…
» Det er strafbart at presse patienterne til forsøg…
…
Læger bruger for meget tid på dokumentation...
Foreningen af yngre læger, rejser kritik af den skæve ressourcefordeling: » Læger: Meget tid går med dokumentation.
Jeg tror det er vejen frem – med en god kritik fra faggrupperne selv…
Patientkritikken over fejl og dårlig behandling – har ligesom ikke den samme konstruktive slagkraft, som den kritik der kommer internt fra faggrupperne selv…
…
» Statistik er ikke en behandlingsform...
…
Jeg tror det er vejen frem – med en god kritik fra faggrupperne selv…
Patientkritikken over fejl og dårlig behandling – har ligesom ikke den samme konstruktive slagkraft, som den kritik der kommer internt fra faggrupperne selv…
…
» Statistik er ikke en behandlingsform...
…
Det er strafbart at presse patienterne til forsøg...
Vi har nogle gyldne grundregler indenfor det danske sundhedsvæsen. En af dem er, at patienter ikke må presses til at tilsidesætte deres ordinære behandling, for i stedet at indgå i forsøg.
Det er reelt det, jeg har været udsat for.
Jeg har været under konstant pres for, at tilsidesætte min ordinære behandling – og i stedet lege med i en masse ikke behandlingsrelevante amatørpsykologiske eksperimenter.
» Forsøgspraksis
Det er reelt det, jeg har været udsat for.
Jeg har været under konstant pres for, at tilsidesætte min ordinære behandling – og i stedet lege med i en masse ikke behandlingsrelevante amatørpsykologiske eksperimenter.
» Forsøgspraksis
En naturvidenskabelig behandlingstradition?
Officielt har vi i Danmark en naturvidenskabelig behandlingstradition.
Men det er bare ikke det, der foregår indenfor diabetesområdet. Det har ikke noget med naturvidenskabelighed, at gøre.
» Diabetes 1 – En somatisk sygdom – og en psykisk selvkontrollerende behandlingsstrategi…
Men det er bare ikke det, der foregår indenfor diabetesområdet. Det har ikke noget med naturvidenskabelighed, at gøre.
» Diabetes 1 – En somatisk sygdom – og en psykisk selvkontrollerende behandlingsstrategi…
- » Diabetesområdet behandler ikke mennesker – men et statisk og stereotypt billede af "verden"…
- » NY forskningserkendelse: Diabetikere lever med sygdommen 24 timer i døgnet – daglige blodsukkermålinger central for en god regulering – og et "normalt" liv…
- » Behandlingsrelevant kostvejledning – på forsøgsbasis…
- » Produktudvikling – men stadig den samme behandlingsstrategi…
Behandlingsfrihed...
I Danmark har vi behandlingsfrihed…
Der er ingen, der er forpligtiget til at lade sig behandle, uden eget samtykke…
Der er heller ingen, der er forpligtiget til at affinde sig med en dårlig behandling…
Men det giver lidt et problem på diabetesområdet – når der ifølge behandlerne ikke eksisterer en behandlingsrelevant behandlingsform…
» En behandlingsrelevant sundhedsstrategi for diabetesområdet?
Der er ingen, der er forpligtiget til at lade sig behandle, uden eget samtykke…
Der er heller ingen, der er forpligtiget til at affinde sig med en dårlig behandling…
Men det giver lidt et problem på diabetesområdet – når der ifølge behandlerne ikke eksisterer en behandlingsrelevant behandlingsform…
» En behandlingsrelevant sundhedsstrategi for diabetesområdet?
10 december 2011
Det manglende fokus på behandlingsformen - giver fejl, og problemer med opfølgning...
Det går mere og mere op for mig, hvor grelt det er – det jeg har oplevet.
Jeg kan godt få rettet de fejl, der bliver begået – og banket en "prop" i dem. Men det forebygger ikke gentagelser.
Og det skyldes jo, at der ikke er fokus på behandlingen i det system…
» Dansk diabetesbehandling er ikke centreret om grundforståelse for, hvad sygdommen handler om...
Jeg kan godt få rettet de fejl, der bliver begået – og banket en "prop" i dem. Men det forebygger ikke gentagelser.
Og det skyldes jo, at der ikke er fokus på behandlingen i det system…
» Dansk diabetesbehandling er ikke centreret om grundforståelse for, hvad sygdommen handler om...
09 december 2011
Det - ER - LIVSFARLIGT - at tage en overdosis!
Jeg vil meget kraftigt opfordre til at lukke ørene for behandlere, der opfordrer til at tage en overdosis insulin!
Det blev jeg udsat for i forlængelse af, at de igen, igen forsøgte at fejlbehandle mig med en overdosis » Insulinvirkningen er IKKE lægens bord.
Først var jeg udsat for en uopfodret opfordring til at skulle se det som et problem, at jeg foretrak at være velreguleret – frem for fejlmedicineret » Er en god regulering ikke bedre – end en "retfærdig" regulering?.
Derefter blev jeg udsat for en anden sygeplejerske, der forsøgte at overbevise mig om, at det ikke gjorde noget at tage en overdosis – for det døde mennesker ikke af – hvis ikke de havde drukket. Jeg blev vred – og sagde til hende, at hun da forhåbentlig ikke i ramme alvor forsøgte at bilde mig ind, at mennesker bare kunne tage en overdosis? Hun forsvarede sig med, at det var for at berolige mig? Det beroligede så absolut ikke mig, at man som behandlere ikke tog medicinregulering mere alvorligt. Tværtimod.
Det var da en selvmordsopfordring!
Det er livsfarligt at tage en overdosis insulin.
Kroppens sukkerdepoter, der i nogle tilfælde med lavt blodsukker, frigives og sætter blodsukkeret i vejret – er begrænsede. De kan ikke kompensere for alt.
Det de kan kompenserer for, er hvis du er godt reguleret – og en dag løber lidt stærkere end ellers, og måske kommer til at ligge lidt lavt om natten – at så behøver du ikke nødvendigvis være bange for et lavt blodsukker – det vil kroppen godt kunne modregulere. Hvis ikke det sker for tit.
For kroppens sukkerdepot skal genopbygges – når det er blevet brugt. Og det kan godt tage et par døgn.
Og så skal mennesker passe ekstra på, hvis de har været i byen – og har drukket spiritus. Det sætter kroppens evne til at frigive sukkerdepotet ud af kraft.
Men en overdosis er at spille hasard med livet.
Jeg havde på et tidspunkt en kollega, der havde et insulinchok – som hun måtte indlægges for. Kroppen havde godt reageret ved at frigive sukkerdepotet, så hun var kommet til bevidsthed – men kun meget kortvarigt – så var hun "væk" igen.
Så luk ørerne for behandlere, der ikke tager medicineringen alvorligt…
» Systematisk insulinregulering - Lantus...
...
Det blev jeg udsat for i forlængelse af, at de igen, igen forsøgte at fejlbehandle mig med en overdosis » Insulinvirkningen er IKKE lægens bord.
Først var jeg udsat for en uopfodret opfordring til at skulle se det som et problem, at jeg foretrak at være velreguleret – frem for fejlmedicineret » Er en god regulering ikke bedre – end en "retfærdig" regulering?.
Derefter blev jeg udsat for en anden sygeplejerske, der forsøgte at overbevise mig om, at det ikke gjorde noget at tage en overdosis – for det døde mennesker ikke af – hvis ikke de havde drukket. Jeg blev vred – og sagde til hende, at hun da forhåbentlig ikke i ramme alvor forsøgte at bilde mig ind, at mennesker bare kunne tage en overdosis? Hun forsvarede sig med, at det var for at berolige mig? Det beroligede så absolut ikke mig, at man som behandlere ikke tog medicinregulering mere alvorligt. Tværtimod.
Det var da en selvmordsopfordring!
Det er livsfarligt at tage en overdosis insulin.
Kroppens sukkerdepoter, der i nogle tilfælde med lavt blodsukker, frigives og sætter blodsukkeret i vejret – er begrænsede. De kan ikke kompensere for alt.
Det de kan kompenserer for, er hvis du er godt reguleret – og en dag løber lidt stærkere end ellers, og måske kommer til at ligge lidt lavt om natten – at så behøver du ikke nødvendigvis være bange for et lavt blodsukker – det vil kroppen godt kunne modregulere. Hvis ikke det sker for tit.
For kroppens sukkerdepot skal genopbygges – når det er blevet brugt. Og det kan godt tage et par døgn.
Og så skal mennesker passe ekstra på, hvis de har været i byen – og har drukket spiritus. Det sætter kroppens evne til at frigive sukkerdepotet ud af kraft.
Men en overdosis er at spille hasard med livet.
Jeg havde på et tidspunkt en kollega, der havde et insulinchok – som hun måtte indlægges for. Kroppen havde godt reageret ved at frigive sukkerdepotet, så hun var kommet til bevidsthed – men kun meget kortvarigt – så var hun "væk" igen.
Så luk ørerne for behandlere, der ikke tager medicineringen alvorligt…
...
» Systematisk insulinregulering - Lantus...
...
Abonner på:
Opslag (Atom)