Det burde slet ikke kunne lade sig gøre, at eksistere 22 år i et system, der er så kontrolfikserede – uden at behandlerne kender dig som patient – og din behandling.
Det ryster mig faktisk lidt – efterhånden som "katastrofen" i alt sit omfang for alvor går op for mig.
De unge mennesker, der udvikler spiseforstyrrelser – har jo også udviklet det, under nøje kontrol og overvågning af nogle behandlere. Hvordan kan det ske?
Man skal være meget blind og døv for patienterne, patienterne som mennesker, patienternes ve og vel – og patienternes behandling – for at den slags skal kunne lade sig gøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hej...
Har du andre synsvinkler, viden eller erfaringer - så skriv en kommentar...
Venlig hilsen Ulla...