Herunder er skitseret, hvad et godt behandlingsrelevant behandlingstilbud bør indeholde…
Behandlingsrelevant fokus på diabetes 1…
Behandlingstilbuddene for mennesker med diabetes 1, bør tage udgangspunkt i grundforståelsen for, hvad sygdommen handler om. Det vil sige: Samspillet mellem kulhydraterne i kosten, insulinen og ydre faktorer.
Det kræver grundlæggende, at man ser på hver ting for sig – og i sammenhæng med de øvrige faktorer…
Behandlingsrelevant kostforståelse…
Det, der er relevant for diabetikere med diabetes 1 – er viden om kulhydratholdige madvarer og produkter.
Det er det, der er behov for at lære at regulere i forhold til insulinmængden – og påvirkninger fra ydre faktorer…
Afklaring af insulinens virkningsprofil…
Viden om insulinens virkningsprofil og dermed insulinmængden i kroppen – på de forskellige tidspunkter af døgnet – er vigtig til forståelsen for tilpasningen til kosten og ydre faktorers indflydelse på blodsukkerbalancen.
Den individuelle viden om insulinens virkningsprofil, ville man relativt nemt kunne få – allerede når mennesker får sygdommen konstateret.
Det er en væske, der sprøjtes ind i kroppen – og som virker i x antal timer. Sådan noget kan nemt måles. Men det kræver, at man ser på insulinen og dens virkning – for sig selv – for at få det på plads… (» Insulinvirkningen er IKKE lægens bord)
Ydre faktorers indflydelse…
De ydre faktorer, der påvirker blodsukkerbalancen, er på mange måder, den der er sværest. Både at lære at kende – men også at lære at regulere i forhold til.
Kendskabet, er der mange af os, der primært får gennem erfaring. Når der opstår noget, som på en eller anden måde giver lidt "kludder" i blodsukkerværdierne.
Der er behov for et meget bedre fokus på den del af diabetesbehandling. Specielt de faktorer, som det ikke er muligt at regulere sig til en løsning af. Det gælder anden sygdom – og det gælder stress, som jo desværre er et problem, der er svært at komme udenom, i det samfund vi lever i.
Diabetikere lever med en stor helbredsrisiko i forbindelse med sygdom, fordi det er svært at få den rette hjælp og behandling – så tidligt og hurtigt som muligt.
Der må man fra behandlerside, lære at få fokus på behandlingen af den anden sygdom, der påvirker diabetes – og sætte ind med tilbud om behandling og eventuelt stressaflastning. Og det tilbud bør ligge indenfor det diabetiske behandlingsområde, som noget man er til stand til at forholde sig til, og sikre en form for opfølgende behandling af. Fordi det er så centralt et element i reguleringen af diabetes.
Som det er nu, så bliver diabetikere ofte kastebold i systemernes verden, når der er tale om anden sygdom. Specielt hvis der er tale om arbejdsrelateret overbelastning og stress. Så er du ikke nogens bord.
Men alt, der påvirker diabetesreguleringen – burde det være muligt at kunne få hjælp og opbakning til – i det diabetiske behandlingsregi. De burde jo vide hvilke ydre faktorer, der påvirker diabetesreguleringen.
Som diabetiker er du i dag dårligere stillet ved sygdom, end mennesker der ikke har diabetes. Det er svære at få stillet diagnoser på anden sygdom, da fokus vil være centret om, at du er diabetiker – og hvordan din diabetesregulering er. Og det gælder alt fra banale ting som underlivsbetændelse, kraftige maveinfektioner – og til alvorlig stress og overbelastning.
Produkter og hjælpemidler…
Der er efterhånden en del forskellige produkter og hjælpemidler på diabetesområdet – både når det gælder insulinprodukter med forskellige virkningsprofiler – og når det gælder injektionsmetoder og blodsukkermåling.
De muligheder, der er, bør komme diabetikeren til gode. Så valg af insulinprodukter og deres forskellige reguleringsmuligheder – er noget, der sker, ud fra hensynet til, hvad den enkelte diabetiker finder nemmest at forstå og takle i hverdagen.
Det sammen gælder hjælpemidlerne. Valg af injektionsmetoder – herunder forskellige pentyper – og insulinpumpe.
Gode hjælpemidler betyder meget i hverdagen – og det vil være meget individuelt, hvad der opleves bedst og nemmest for den enkelte…
Kostrelevant vejledning til diabetikere med diabetes 2…
Når det gælder mennesker med diabetes 2, bør man skelne mellem, hvad der stabilisere blodsukkerbalancen – og hvad der er relevant for den generelle sundhedsstilstand. Som for eksempel vægt – og behovet for et eventuelt vægttab.
Der er, sådan som jeg ser det, en tendens til at sætte lighedstegn mellem vægttab og en god diabetesregulering for mennesker med diabetes 2. Og det er ikke rigtigt. Mennesker kan uanset vægtklasse opnå en god diabetesregulering.
God diabetesregulering uanset vægtklasse…
Det handler primært om at skille tingene ad, og fokusere på de dele af kosten, der påvirker blodsukkerværdierne. Og der gælder det samme som for mennesker med diabetes 1. Det er den del af kosten, der indeholder kulhydrater.
Hvis mennesker får styr på det, så kan de – fra den ene dag til den anden – opnå en god diabetesregulering. Og dermed fjerne den helbredsrisiko, der er forbundet med en dårlig diabetesregulering.
Unødvendig helbredsrisiko…
Ved at sætte lighedstegn mellem vægttab og den generelle sundhedstilstand som en forudsætning for en god diabetesregulering for mennesker med diabetes 2 – udsætter man mennesker for den unødvendige helbredsrisiko, det er, at leve med en dårlig diabetesregulering i kombination med et par kilo for meget på sidebenene.
Ved et behandlingsrelevant fokus kan man reducere helbredsrisikoen – så den ikke er større for mennesker med diabetes 2, der vejer nogle kilo for meget – end den er for mennesker, der ikke har diabetes…
Væk med alt det amatørpsykologiske, fordomsfulde og overformynderiske psykosociale vrøvl…
Diabetesområdet har alle dage været domineret af en masse amatørpsykologiske fordomme og en overdreven perfektionistisk kostfanatisme. Og det er sket på bekostning af den seriøse og saglige rådgivning.
Det er under alt kritik, at behandlere indenfor det diabetiske behandlingsområde, sidder og leger amatørpsykologer, livsstilseksperter, præster, arbejdsmarkedsspecialister og sociologer. Det er de ikke uddannet til – og langt de fleste har heller ikke den nødvendige menneskelige modenhed og erfaring til at være gode nok til det. (» Behandlerkultur…, » Behandlerpraksis…)
Det ville uden tvivl også være et stort plus, for både det diabetiske behandlingsområde – og mange andre behandlingsområder – hvis man fik adskilt forskning og praksis. (» Læger uden sponsor…) Specielt – når forskningen i så høj grad er rettet mod amatørpsykologiske og psykosociale dødsstatistikker, til dyrkelse af personlige fordomme overfor målgruppen – som det er tilfældet med diabetesområdet.
Så ville det personlige incitament til at praktisere personlige særinteresser, der støtter ens egen forskning og faglige profil – falde væk. (» Når lægen laver fejl – er det patienten, der er hysterisk og "skør")
Der er alt for mange stereotype personlige meninger – om diabetikere og diabetesbehandling – og mennesker overlever jo ikke livet med en kronisk sygdom – ved at se på dødsstatistikker og lægge øre til en masse fordomme og meninger.
Det kræver noget mere saglig seriøs praktisk viden, erfaring og forståelse…
Enklere, mere praktisk, sundere – og billigere for samfundet…
Fordelene ved det behandlingsrelevante fokus er nemme at få øje på…
Det giver mennesker med diabetes nogle bedre forudsætninger for at regulere deres diabetes – så det til dels er nemmere at leve et aktivt liv – og så det er nemmere at stabilisere blodsukkerbalancen…
Set ud fra en samfundsøkonomisk vinkel, så er det behandlingsrelevante fokus noget nemmere at rådgive og støtte op omkring – og dermed også billigere…
Og så må der da også være en samfundsmæssig interesse i, at mennesker ikke får et mere kompliceret og sygeliggjort liv – end allerhøjest nødvendig?
Det burde der være...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hej...
Har du andre synsvinkler, viden eller erfaringer - så skriv en kommentar...
Venlig hilsen Ulla...