Nedenstående vil på et tidspunkt blive den gængse måde, at forstå og leve med diabetes 1.
Men hvornår – står hen i det uvisse. Der er stadig lang vej, før der sker en holdningsændring i behandlerverden:
» Diabetesområdet behandler ikke mennesker - men et statisk og stereotypt billede af "verden"...
» Ny forskningserkendelse: Diabetikere lever med sygdommen 24 timer i døgnet - daglige blodsukkermålinger central for god regulering - og et "normalt" liv...
» Behandlingsrelevant kostvejledning – på forsøgsbasis…
» Produktudvikling – men stadig den samme behandlingsstrategi…
Grundforståelsen...
Behandlingen består i en styring af samspillet mellem insulin, kost, fysisk aktivitet og andre ydre faktorer, der kan påvirke diabetes.
De redskaber, diabetikeren bruger i det daglige, er en kombination af blodsukkermålinger, viden og erfaring.
Insulinen…
Der findes i dag en række forskellige insulinprodukter, med forskellige typer virkningskurver: Kort, lang, jævn og ujævn.
Der kan være stor forskel på, hvordan insulinen virker fra person til person. Hos nogen optages insulin hurtigere end andre. De vil typisk skulle have flere og mindre doser insulin end andre, for at få en god insulinvirkning.
Der skal altid være insulin i kroppen døgnets 24 timer, for at holde blodsukret i balance.
En insulinbehandling vil ofte bestå af et eller to forskellige insulinprodukter: En langsomvirkende insulin der sikrer, at der er insulin i kroppen døgnet rundt; og en hurtigvirkende insulin der tages til måltiderne og tilpasses mængden af kulhydrater i kosten.
Kosten…
Viden om kost og ernæring er en vigtig del af diabetesbehandlingen.
Kulhydratmængden i kosten påvirker blodsukret direkte – og diabetikeren har derfor behov for at "tælle kulhydrater" i kulhydratholdige produkter.
Kulhydraterne i nogle produkter optages hurtigere i kroppen end andre.
Kosten sammensættes med den kombination af produkter med hurtigt og langsomt omsættelige kulhydrater, der passer bedst til insulinens virkningskurve og kroppens forventede energiforbrænding.
Ellers glæder der de samme generelle retningslinier, som bliver anbefalet til alle: Varieret, groft og fedtfattigt.
Fysisk aktivitet og andre ydre faktorer der kan påvirke diabetes…
Der er en række faktorer, der påvirker insulinbalancen, og som diabetikeren må tage højde for ved regulering af insulinmængden og kulhydrater i kosten.
Mængden af faktorer, der påvirker insulinbalancen er uendelig – og det er i høj grad et spørgsmål om erfaring, at lære dem at kende.
Her er nogle eksempler:
· Fysisk aktivitet: Ved fysisk aktivitet øges effekten af insulinen og kroppens energiforbrænding. Det kan stabiliseres ved at tage mindre insulin og / eller spise ekstra kulhydrater
· Temperatur: Jo varmere der er, jo hurtigere virker insulinen. Ved meget høje temperaturer, som for eksempel en hedebølge, kan det være nødvendigt at reducere insulinmængden
· Sygdom: Sygdom og feber vil typisk påvirke kroppen, så der bliver behov for mere insulin end sædvanligt
· Stress: Ved alvorlig stress producerer kroppen forskellige stoffer, der virker som "sukker" og sætter blodsukret meget højt op. Den form for ustabilitet er uforudsigelig og ukontrollabel. For diabetikere der oplever stress, handler det om at måle blodsukret ofte og tage ekstra insulin for at holde blodsukkerværdierne nede
· Og en uendelighed af mange andre faktorer…
Nogle af de faktorer, der påvirker insulinbalancen, har så lille en påvirkning, at det kun giver små udsving i blodsukret – og derfor ikke kræver de helt store hensyn med særlig regulering…
Folder…
» Folder: Diabetes 1 – enkel beskrivelse…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hej...
Har du andre synsvinkler, viden eller erfaringer - så skriv en kommentar...
Venlig hilsen Ulla...