17 september 2011

Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet i sundhedsvæsenet?

Det virker som om, det er patienterne. Men burde det ikke være de ansatte, der påtog sig ansvaret for deres eget arbejdsmiljø – gennem faglige netværker, åbenhed og debat?

Vi kan jo alle til en vis grænse udvise tålmodighed og overbærenhed. Til en vis grænse. Men når den grænse bliver til ensidig tålmodighed og overbærenhed – uden at der kommer noget godt den anden vej på, så bliver det for meget.

Jeg har ikke oplevet andet end fejl og ansvarsforflygtigende undskyldninger i sundhedsvæsenet, gennem de mange år hvor jeg har haft diabetes.

Listen over de problemer, de stakkels ansatte har i den verden – er alenlang.

Det er alt fra: Et IT-system, der ikke er egnet til at lave opfølgning – fordi journaliseringen foregår som en rullemenu, så det der skete for et år siden hurtigt forsvinder nedenud af rulleteksten – i kombination med at der mangler en rubrik på stamsiden, hvor man kan skrive relevante informationer til senere opfølgning. Det er så undskyldningen for gentagelsesfejl overfor mig som patient.

Til: Manglende viden og forståelse for at vi som patienter er forskellige, og har behov for en individuel insulinregulering og tilrettelæggelse af vores liv med diabetes, for at kunne leve nogenlunde godt med det. Det er så undskyldningen for ikke at tage mig alvorligt og i stedet slå mig i hovedet med et statistisk gennemsnitsbehov, der for mig ville være direkte sjusk og fejl. Jeg mødte stor modstand, da jeg tog sagen i egen hånd, rettede fejlene og selv tilrettelagde min behandling – selvom det helbredsmæssigt var godt – for mig. Det blev også efterfølgende "godkendt" som godt – af dem – men det ændrede intet i stilen overfor mig. Det fortsatte i den samme rille – med de samme fejl, de samme statistiske fordomme – og de samme undskyldninger – igen – igen – igen – igen – igen…

Hvordan skal jeg som patient bære mig ad med at løse disse meget store problemer – for de stakkels mennesker, der er ansat i den verden? For de løser dem jo ikke selv. Lidt besynderligt, når jeg tænker på, hvor meget de snakker om selvansvarlighed og selvkontrol. Kunne de så ikke prøve at udvise en lille smule af det selv – i stedet for at tørre alt af på patienterne?



» Behandlerkultur…

» Livet bliver svært, når man skal være enten Gud eller død for at være "normal"…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej...

Har du andre synsvinkler, viden eller erfaringer - så skriv en kommentar...

Venlig hilsen Ulla...