18 september 2011

Opfølgning på behandling og behandlingsfejl - er spild af tid og energi...

Jeg har altid gjort meget ud af at følge op på min behandling overfor diabetesambulatoriet, så de oplysninger der står i min journal – er i overensstemmelse med "virkeligheden". Specielt når der er sket behandlingsfejl overfor mig.

Jeg lavede blandt andet en beskrivelse af min grundregulering af Lantus, da jeg som udgangspunkt fik den introduceret med en overdosis.

» Systematisk insulinregulering – Lantus…

Den beskrivelse gav jeg til diabetesambulatoriet. En kopi til personalet, og en kopi til min journal, som den så blev journaliseret i. På den måde fik jeg en opfølgning i min journal.

Jeg har så desværre siden erfaret, at min grundige opfølgning overfor ambulatoriet var spild af energi. For de læser ikke journalen.

Jeg bliver stadig med jævne mellemrum konfronteret med det "mærkelige" i, at jeg tager Lantus 2 gange i døgnet – og må i gang med den helt store grundlæggende forklaringsrunde – igen – igen – igen…

Nå – men nu skriver jeg så om de her ting på mine egne sider. Gad vide om de behandlere, der ikke kan finde ud af at bruge journalsystemet, så kan finde ud af at læse – og forstå – når det i stedet bliver skrevet på min egne sider?

Formodentlig ikke.

Men det er jo alt andet lige lettere for mig at henvise til mine egne sider, end at skulle henvise til hvor i journalen, de burde kunne finde de oplysninger.

Læs eventuelt » Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet i sundhedsvæsenet?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej...

Har du andre synsvinkler, viden eller erfaringer - så skriv en kommentar...

Venlig hilsen Ulla...