Diabetesforeningen?

Jeg har besluttet mig for at droppe diabetesforeningen. De har aldrig været til for mig.

Det har jo hele vejen igennem bare været en tværfaglig forening for behandlere.

Jeg forsøgte på et tidspunkt at få noget opbakning, da jeg fandt ud af, at der var nogle af de daværende amter der boykottede Humalog, så jeg ikke kunne få det på apotekerne. Det svar, jeg dengang fik tilbage, var – at det problem var der ikke nogen af deres medlemmer, der havde. Så jeg var åbenbart ikke et af deres medlemmer? Jeg har siden hørt om andre, der har oplevet samme behandling i den forening, når det gjaldt udenlandske insulinprodukter. (Gad vide om de er i lommen på Novo Nordisk? (Det er bedst at formulere det som et spørgsmål.))

En pengegrisk forening – der ikke er til for mig …

Hovedet på sømmet for var nogle episoder indenfor de sidste par år.

Jeg blev på et tidspunkt ringet op af en meget pengetiggende sælgertype. De ville gerne have penge til forskning – og så en lang svada om de stakkels mennesker og bla bla bla. Jeg afbrød ham – og sagde jeg selv var diabetiker. Jeg havde det lidt underligt med at blive ringet op af en pengetigger, fra den forening der burde varetage mine interesser. Forskningen var selvfølgelig rettet mod forebyggelse af diabetes 2. Det er det meste jo.

Jeg sagde så, at jeg ville tænke over det – men ja – han måtte da gerne sende noget materiale. Mest for at få ham verfet ud af røret. Jeg modtog så nogle blanketter til betalingsservice tilmelding – hvor man kunne støtte forskningen til forebyggelse af diabetes 2 med et månedligt beløb. Jeg droppede den.

Derefter modtog jeg et meget ubehageligt brev fra foreningen – der var underskrevet formanden. Der stod, at jeg havde lovet at støtte deres forskning, og de havde modtaget mine oplysninger, så de kunne tilmelde mig betalingsservice – så det skulle jeg se at få i orden i en fart. Og så en ordentlig omgang om alle de mange stakkels menneskers liv, der stod på spil.

Det var en meget uforskammet stil. Nu er der jo ingen, der er forpligtiget til at støtte noget som helst. Og jeg fik det endnu engang lidt dårligt med, at den forening der burde være til for mig, åbenbart bare betragtede mig som en økonomisk støttemulighed til nogle projekter, der ikke var relevant for mig.

Jeg skrev tilbage til dem, at jeg jo ikke havde lovet dem noget. Jeg var udelukkende medlem, fordi jeg selv var diabetiker, og min eneste interesse var at kunne følge lidt med i, hvad der foregik på området. Og jeg var ikke interesseret i at ændre noget ved mit medlemskab.

Men da jeg så modtog et girokort til den årlige kontingentbetaling – så kunne jeg simpelthen ikke overvinde mig selv til at betale en forlængelse af mit medlemskab. For hvad var det da for en pengegrisk forening, der uhæmmet tiggede penge af de medlemmer, som de i stedet burde interessere sig lidt for?