Når der sker fejl i et behandlingsforløb – er det din opgave som patient at søge for, at der sker opfølgning på det. Ellers sker det ikke.
Det er selvfølgelig vigtigt, at der sker en opfølgning – for at få behandling ind på rette spor igen – og forebygge gentagelser af samme fejl – en anden gang. Jeg kæmpede en forgæves kamp – i forlængelse af det belastende forløb jeg havde været udsat for – med stress for 14 år. (Beskrevet i indlægget: Når lægen laver fejl – er det patienten, derer hysterisk og ”skør”).
På et tidspunkt holdt jeg op – og håbede på at det var en enlig svale – og bedre held næste gang. Men der var ikke bedre held næste gang.
Det jeg gjorde for at lave opfølgning – var at skrive forløbet ned – og give det til dem – så de fik det skriftligt. I dette tilfælde – havde jeg fået en hård medfart på en arbejdsplads, næsten parallelt med en hård medfart hos dem – som havde givet anledning til alvorlig stress – som jeg havde været indlagt med – så de havde selv målingerne på det. Og den stress skulle jeg have fred til at komme over – det havde ikke noget med diabetesbehandlingen at gøre.
Så jeg forsøgte at få dem til at skille tingene ad. Det gjorde jeg gentagne gange. Men det var en forgæves og ligegyldig kamp – for de fattede det aldrig.
Lige så snart der er mere end en faktor, der påvirker diabetes – så fatter de ingenting. Og det er i de situationer, livet bliver svært – og hvor der kunne være behov for opbakning og hjælp. Men der er ikke noget at komme efter.
Stress er en alvorlig sygdom – specielt når den kombineres med diabetes. Blodsukkerbalancen bliver ukontrollabel. Men det mangler man fra behandlerside forståelse for. Så i mange tilfælde udgør de bare en ekstra stressfaktor – der gør ondt værre. Men det er stadig vigtigt, at der kommer opfølgning på dårlige forløb.
Men jeg har opgivet at få noget ud af det internt i systemet – så nu laver jeg den opfølgning her på min side. Så er det beskrevet en gang for alle – og jeg har et sted at henvise til – når jeg fremover render ind i arrogante læger, der ikke ”hører efter” – og ikke tager mig og mit liv alvorligt…
For det er da ikke til at holde ud – at skulle igennem det samme cirkus – mere end en gang – flere gange – fordi de ikke kan finde ud af at lave opfølgninger på forløbene.
Det er problemet med det system – de måler kun på, hvorvidt du har fået helbredsmæssige mén at det. Og så længe det ikke har taget livet af dig – så er det ligegyldigt.
Men for mig er det ikke ligegyldigt – for det udøver en helbredsmæssig belastning for mig – at gennemleve de forløb.
Opfølgning er vigtig for det forebyggende perspektiv. Men det kræver at man fra sundhedsvæsnet side, bliver bedre til at erkende fejl – og tage dem på sig – så det ikke lægger patienten til last – i det
videre forløb…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hej...
Har du andre synsvinkler, viden eller erfaringer - så skriv en kommentar...
Venlig hilsen Ulla...