Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

Diabetes 1 bliver af mange behandlere fremstillet som en kompliceret sygdom.

Det er den ikke.

Den er så praktisk enkel, at selv små børn i førskolealderen så småt kan begynde at lære det, der er brug for at lære.

Jeg anklager
Jeg anklager den diabetiske behandlerverden og det danske sundhedsvæsen for i perioden fra 1990 (mindst) og op til dag, med gusten overlæg at terrorisere mennesker med diabetes 1 med en mudderpøl af personlige fordomme, i stedet for at tage vores liv, helbred og behandling alvorligt.

 For allerede i 1990 kunne en hvilken som helst, der var i stand til at læse og skrive, gå ind på et hvilket som helst folkebibliotek i Danmark, og låne den faglige litteratur, hvori man kunne læse, at:

Diabetes 1 ikke var hverken udpræget arvelig eller livsstilsbetinget. Men det var en virusbetinget sygdom. Hvor en eller anden ubekendt ydre faktor, påvirkede immunsystemet, så kroppen begyndte at danne antistoffer mod de insulinproducerende celler, og nedbrød kroppens insulinproduktion. Så sygdommen kunne ikke forebygges eller helbredes. En forebyggelse og helbredelse kræver, at man: Enten får fundet frem til, hvilken ubekendt ydre faktor, der sætter gang i nedbrydningsprocessen; Eller man ved målrettet forskning får lavet en vaccine, der kan slå de antistoffer ned, som kroppen begynder at producere (Ligesom man gennem tiderne har lavet forskellige vacciner mod så mange andre ting).

Det er kulhydratmængden i kosten, der styrer kroppens blodsukkerniveau, og det er insulinen, der omsætter kosten til energi, så kosten kan bruges til produktion af kroppens celler. Hvis ikke mennesker selv producerer eller får tilført insulin i form af indsprøjtninger, så stopper kroppens celleproduktion. Og hvis kroppens celleproduktion stopper, så dør mennesker.

Og allerede i 1990 havde man den viden om næringsindholdet i madvarer, og de nødvendige produkter i form af blodsukkermålinger og insulin med forskellige virkningsprofiler, der skulle til, for at man uden problemer kunne tilbyde, at mennesker med diabetes 1, kunne få tilrettelagt deres behandling med en langsomvirkende insulin, der sikrede døgnvirkning – og en insulin med en kortere virkningsprofil til regulering af blodsukkeret ved at tælle kulhydratindholdet i kosten og en passende dosering af insulinen med den kortere virkningsprofil.

Eftersom de mennesker, der er ansat i den diabetiske behandlerverden og det danske sundhedsvæsen, uden undtagelse, selvfølgelig er nogle superintelligente og fagligt dygtige mennesker, så har de selvfølgelig også, alle uden undtagelse haft den viden siden 1990 (Mindst).

Men trods det, at man i den diabetiske behandlerverden og det danske sundhedsvæsen siden 1990 (Mindst) har haft viden om den hidtil eneste eksisterende naturvidenskabelige behandling (Kulhydrattælling og en dertil passende dosering af insulinen), så er det først i 2010, at man så småt, selvfølgelig kun på forsøgsbasis, begynder at vil informere mennesker med diabetes 1 om det. Og samtidig har man i den samme årrække, chikaneret nogle af os med diabetes 1, der selv har lært os op, ved at hænge os ud som ansvarsløse og alternativt forstyrrede. 

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser

» KOMPETENCE CV

Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab

Sygdomsopfattelse, menneskesyn og behandlingsmuligheder…Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab…Mange mennesker lider af den misforståede opfattelse, at diabetes 2 skal reguleres med et vægttab.

Det er ikke korrekt.

Mennesker med diabetes 2 kan fra den ene dag til den anden opnå en god regulering af blodsukret – uden vægttab.

Det er kulhydratindholdet i kosten, der styrer blodsukkerniveauet – ikke vægten.

» Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab



» KOMPETENCE CV

» Komplekse udredninger

» Dialog & Opgave

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte er ikke kronisk

Sygdomsopfattelse, menneskesyn og behandlingsmuligheder…Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte er ikke kronisk…Forhøjet stofskifte er en af de sygdomme, der officielt kaldes kronisk. Det er den ikke. Der er nogen, der bliver helbredt med den medicin, der er udviklet til at nedbringe hastigheden på stofskiftet.

Hvis der er nogen, der bliver helbredt indenfor et sygdomsområde, så kan sygdommen ikke være kronisk. Så er der snarer tale om, at man ikke er dygtige nok til at bruge behandlingsmuligheden til en reel helbredelse.

Hvis ikke reel helbredelse er målet for behandlingen, så er det mere held end forstand, der gør, at der er nogen, der bliver helbredt. Og hvor mange, der kunne helbredes ved en anden form for opfølgning i behandlingsforløbet, er der ingen, der ved. Der er ingen, der kan vide noget om det, der ikke er blevet forsøgt.

» Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte er ikke kronisk



» KOMPETENCE CV

» Komplekse udredninger

» Dialog & Opgave

Ulovlige forsøg skaber problemer for mennesker med diabetes 1…

I det danske sundhedsvæsen er der nogle grundsten. Den ene er, at alt den behandling patienterne bliver tilbudt, skal være naturvidenskabeligt funderet. En anden grundsten er, at man ikke må lave forsøg på mennesker. For at en behandling kan kaldes naturvidenskabelig, skal til passe til den naturvidenskabelige sygdomsforståelse. Det vil sige, den sygdomsforståelse der har afsæt i biologien, anatomien og fysiologien.

Ser vi på diabetes 1, så er den naturvidenskabelige sygdomsforståelse, at mennesker ikke længere producerer insulin. Det er det, det handler om. Man ved også at insulin styrer kroppens optagelse af næringsstoffer. Man ved også at den del af kosten, der påvirker kroppens blodsukkerværdier, er den kulhydratholdige. Og at det er kulhydratmængden i kosten, der skal passe sammen med insulinmængden, for at stabilisere blodsukkerværdierne.

Det, man også ved om diabetes 1, er, at den hverken er livsstilbetinget eller udpræget arvelig. Det generes af en eller anden ubekendt ydre miljøfaktor, der provokerer immunsystemet, så det begynder at danne antistoffer mod de insulinproducerende celler, som nedbrydes. Og så stopper insulinproduktionen.

Det var den naturvidenskabelige sygdomsforståelse. Så ser vi på den naturvidenskabelige behandling.

Den naturvidenskabelige behandling består af insulin og en beregning af hvor mange gram kulhydrat i kosten, der passer til insulinmængden. Og som hjælpemiddel har man blodsukkermålinger.

Denne naturvidenskabelige sygdomsforståelse og behandling har man kendt og haft mulighed for mindst siden 1989, hvor jeg kom med "på vognen". For jeg har hele tiden levet med den meget praktisk enkle og letforståelige naturvidenskabelig behandling.

Men indenfor det diabetiske behandlingsområde tilbyder man ikke automatisk patienterne den naturvidenskabelig behandling, men i stedet en forsøgsbehandling der er baseret på psykisk selvkontrol af adfærd, følelser og mad. En yderst sundhedsskadelig og funktionelt invaliderende forsøgsbehandling, som i løbet af årerne har givet anledning til, at mange mennesker med diabetes 1 er blevet førtidspensioneret, tidlige invaliditet på grund af følgesygdomme og et stadig stigende antal unge mennesker, der bliver så psykisk påvirkede, at de udvikler spiseforstyrrelser.

Så man vender tingene på hovedet og tilbyder en sundhedsskadelig forsøgebehandling som det ordinære tilbud, og det naturvidenskabelige behandlingstilbud er et, man som patient selv skal finde frem til og lære sig op i. Og du skal kæmpe for at blive fritaget for forsøgsbehandlingen. Og det er det modsatte af, hvad der ellers er gældende lov indenfor det danske sundhedsvæsen.

Det giver det problem, at selvom du lærer dig selv op i den noget sundere og mere praktisk enkle naturvidenskabelige behandling, så bliver du i den diabetiske behandlerverden betragtet som "outsideren", der lever med en eller anden form for alternativ behandling. Så i alt kontakt med sundhedsvæsnet bliver du betragtet som alternativ, en der har en uforståelig behandling – og kommer under pres til at indgå i de sundhedsskadelige forsøgsbehandlinger, for at kunne få lægehjælp til anden form for sygdom. Så det kan let blive utrolig belastende, at frasige sig den sundhedsskadelige forsøgsbehandling.

I starten tog jeg det ikke så tungt. Jeg havde en forventning om, at tiden nok skulle få bugt med det problem. For mennesker gad da ikke blive ved med at finde sig i, at få påduttet en praktisk invaliderende behandling, der gjorde det fuldkommen umuligt at leve et nogenlunde normalt aktivt liv. Men der blev jeg slemt skuffet. For forsøgsbehandling forsætter, og på nogle punkter bliver det mere og mere absurd og ekstremt. Og pludselig var jeg patienten uden behandling. Mirakelmennesket med det gode helbred, der havde en særlig evne til at gå på vandet? Så blev det for sindssygt for mig.

På det tidspunkt var jeg ved at brænde helt sammen med stress og overbelastning. Jeg var nødt til at få mig selv helt fri af alt, og skrive mig gennem alt det jeg havde oplevet for at genvinde langtidshukommelsen. Og se hvad der var hoved og hale i det alt sammen. Og det, jeg når frem til på det diabetiske behandlingsområde, er, at man i tiden op til nu har kørt ulovlige forsøg på mennesker, vel vidende at det var forsøg. Og man har gjort det ved at bilde mennesker ind, at den psykisk selvkontrollerende forsøgsbehandling var den ordinære naturvidenskabelige behandling. Man har kort sagt løjet.

De diabetikere der i perioden fra 1989 (det er det jeg ved) og frem til nu, der ikke som udgangspunkt har fået tilbudt den praktisk enkle naturvidenskabelige behandling, der består i at lære at tælle kulhydrater i sammenhæng med insulindoseringen, har været udsat for ulovlige forsøg. Hvor omfattende disse ulovlige forsøg med diabetes 1 er, er svært at sige. Men på Hvidovre og Bispebjerg hospitaler, er det først i 2010 – 11, man begynder at vil forsøgsforske sig til at introducere den naturvidenskabelige behandling. Så alle, der har gået til behandling disse to steder, har indtil da været udsat for ulovlige forsøg.

Som patient står du meget svagt, når man fra sundhedsvæsnets side gør et forsøg til ordinær behandling, og påberåber sig naturvidenskabelig dækning for det. Men der er ikke så meget at rafle om. Det, der er foregået mange steder på diabetesområdet op til i dag, er forsøg med mennesker. Og det er ulovligt.

Man kan ikke i et sundhedsvæsen, der er baseret på en naturvidenskabelig sygdomsopfattelse og dertilhørende behandling påberåbe sig uvidenhed om, hvad der er naturvidenskabeligt, og hvad der er forsøg.

Og det er ikke patienterne, der skal dokumentere, hvorvidt der er naturvidenskabelig dækning for sundhedsvæsnets behandlingstilbud. Det er sundhedsvæsenet, der skal sikre det.

Som patient bør man kunne føle sig nogenlunde sikker på, at den behandling, man får tilbudt i det danske sundhedsvæsen, er der saglig og seriøs naturvidenskabelig dækning for. Ellers bliver der åbnet op for en ladeport af alt muligt plat og sjusk med alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for patienterne. Sådan som det desværre er tilfældet indenfor det diabetiske behandlingsområde.

Det er mig en gåde, hvordan det har kunnet få lov til at foregå…

» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser…