30 oktober 2012

Det personlige, faglige – og professionelle…

Kan det overhovedet lade sig gøre at adskille og skelne mellem det personlige, det faglige – og det professionelle? Er vi ikke altid personlige i vores tilgang og håndtering af de problemstillinger, vi møder på?

Vi har selvfølgelig altid vores person med os – i alt det, vi møder på. Vi har også altid vores personlighed med os: Vores evner, vores følelser, sanseregister, vores måde at tænke og reflektere, vores erfaringer og baggrundsviden. Så det, vi kan sige om det personlige, er, at det er vores evner og erfaringer – menneskelig set. Og det har vi altid med os. På den måde er vi altid personlige, og kan ikke bare smide det væk…

Det faglige er den faglige viden og de faglige erfaringer, der er knyttet til et givet fagligt område. Men der er nødvendigvis ikke nogen sammenhæng mellem det faglige og det professionelle. Mennesker kan godt have en stor faglig viden – uden at være professionelle indenfor det samme faglige felt. Nogen kan måske også somme tider have en større faglig viden, end de der er professionelle indenfor det samme faglige felt…

Det professionelle element knytter sig til et bestemt regelsæt af procedurer. Så en professionel håndtering af en problemstilling følger nogle bestemte fastlagte procedurer for, hvordan problemstillingen skal takles. Der ligger ligesom en garanti for, hvad der kommer til at foregå. En form for forudsigelighed…

Er den professionelle løsning altid et kvalitetsstempel?
Hvorvidt den professionelle løsning er en garant for kvalitet, afhænger af i hvilken udstrækning, det regelsæt for procedurer, der knytter sig til den professionelle faglige praksis, er godt eller skidt.

For ligeså vel som det giver en garanti for, at det der kommer til at foregå, er det, der er integreret i procedurerne. Så ligger der også en afgrænsning fra alt det, der ikke er integreret i procedurerne.

Hvis ikke den løbende udvikling af ny faglig viden bliver løbende integreret i de professionelle procedurer, så får vi en professionel faglig praksis, der ikke praktiserer de bedste faglige løsninger.

Der knytter sig også et fleksibilitetsproblem til de professionelle procedurer, som blandt andet giver problemer indenfor mange af de arbejdsområder, der handler om mennesker. Hvis de professionelle "problemløsninger" læner sig alt for meget op ad "standarder" – så sker der en afgrænsning fra alt det situationsbetingede og uforudsigelige, som med "kvalitetssikringsøjne" er et tilbageslag for kvaliteten.

Så nogen gange giver de professionelle procedurer et dilemma. Vil vi have det sikre og forudsigelige – med den begrænsning, at det ikke kan håndtere det situationsbetingede og uforudsigelige?

Den største "trussel" mod kvalitet – er ikke begrænsninger på hverken det personlige eller faglige plan – men for snævre, ufleksible og utidssvarende procedurer for den professionelle faglige praksis…



» Samarbejdsproblemerne i sundhedsvæsnet går hårdt ud over patienterne...

» Prioriteringen mellem behandling, sundhedstjek og statistisk effektmåling...

» Et fragmenteret sundhedsvæsen går hårdt ud over patienterne...

...

» Fag, professioner – og professionalisme…

» Handleplaner og pædagogik…

» Kontraktstyring og borgerdannelse…

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management…

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede…

» HELE mennesker har "farver" – og skal "forstås" i 3 dimensioner…

22 oktober 2012

Man må hyle som de ulve?

Man må hyle som de ulve, man er iblandt – siges der i et gammelt mundheld. Et bud om personlig tilpasning. Ansvarsløs personlig tilpasning?

Der er eksempler på, at mennesker kan blive så pressede og desperate, at de "forglemmer" sig selv og reelt er utilregnelige – og reagerer i situationsbetinget affekt.

Der findes også eksempler på situationer og vilkår, hvor mennesker reelt ikke har en chance for at ændre noget ved noget. Det ligger ud over, hvad der er menneskeligt muligt.

Men bortset fra det. Så har alle vel ansvaret for sig selv og egne handlinger? Juridisk, moralsk og menneskeligt?

Mundheldet om at hyle som de ulve man er iblandt, synes at passe meget dårligt til et demokratisk samfund, der hylder principper som selvansvarlighed og ytringsfrihed?



» Samarbejdsproblemerne i sundhedsvæsnet går hårdt ud over patienterne...

» Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet i sundhedsvæsnet?

» Er vold en acceptabel nødvendighed – indenfor nogen jobområder?

» Vold og dårligt arbejdsmiljø på bosteder for udviklingshæmmede – blev "syltet" i årevis…

» De umoralske hjemmehjælpere har stemplet branchen…

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management…

18 oktober 2012

Samarbejdsproblemerne i sundhedsvæsnet går hårdt ud over patienterne…

Det er en kendt sag, at der er lagt op til koordinerende problemer, hvis der er mere end en person i sundhedsvæsnet, der er involveret i en problemstilling. Det hænder, at hjemplejen og den praktiserende læge ikke får de nødvendige informationer, når en ældre medborger har været hospitalsindlagt.

Som diabetiker (type 1) bliver du klemt mellem mindst fire forskellige faggrupper, der sidder med hver deres interesseområde: Diabeteslægen, diabetessygeplejersken, diætisten og den praktiserende læge.

Diabeteslægen, diabetessygeplejersken og diætisten repræsenterer henholdsvis: Insulinen, andre faktorer og kosten. Den praktiserende læge repræsenterer: Anden sygdom. Men som diabetiker er det sammenhængen mellem de fire faktorer, der er behandlingen. Den sammenhæng er diabetikeren alene om at forstå og forholde sig til, og kommer dermed til at skulle fungere som koordinator mellem fire faggruppers interesseområder.

Hvis der opstår problemer er det ligeledes diabetikeren, der skal sortere mellem hvilken faktor, der er den problemskabende (for eksempel insulinvirkningen eller anden sygdom), og derfra forsøge at finde hjælp og opbakning hos den rette person i sundhedsvæsenet, for at undgå fejlbehandling.

Mennesker med diabetes 1 er som udgangspunkt placeret midt mellem mindst fire forskellige borde i sundhedsvæsnet. Og det er et problematisk ståsted at have…

» Prioriteringen mellem behandling, sundhedstjek og statistiske effektmålinger…

» Min behandling – og den selvstyrende borgers vandrejournal…

» Er jeg befriet for flere behandlingsfejl i fremtiden?

Prioriteringen mellem behandling, sundhedstjek og statistisk effektmåling…

Set ud fra en patientsynsvinkel vil det altid være behandlingen, der er den centrale. Sundhedstjekkene og de statistiske effektmålinger er sekundære. For dem kan det jo ikke lade sig gøre at overleve på. Det er behandlingen man overlever på.

Inden for det diabetiske behandlingsområde er prioriteringen noget anderledes. Behandlingen har stort set ingen interesse, mens der er stort fokus på sundhedstjekkene og de statistiske effektmålinger.

Jeg lod mig engang fortælle, at der manglede et tekstfelt, hvor der var plads til at beskrive behandlingen i journalsystemet. Så lille interesse har det, at der ikke engang er planlagt plads til en beskrivelse af patientens behandling.

I hverdagen betyder det ikke så meget. For der styrer man jo selv tingene. Men i alt kontakten med sundhedsvæsnet giver det jo nogle dialogproblemer, at skulle leve med en form for afhængighed til mennesker, der ikke interesserer sig for din behandling. Og i akutsituationer og i forbindelse med anden sygdom, der kan det let gå hen og blive alvorligt og kritisk.

» Min behandling – og den selvstyrende borgers vandrejournal…

» Er jeg befriet for flere behandlingsfejl i fremtiden?