Det der ofte glipper i behandlers tilgang til patienterne, er manglende forståelse for samspillet mellem teori og praksis.
Der er jo ikke noget som helst overnaturligt eller religiøst ved den viden, man tilegner sig på et medicinstudie. Det er bare viden – i stil med den viden andre tilegner sig indenfor andre fag og jobområder.
Og hvis viden ikke bliver brugt til at spille godt sammen med praksis – men i stedet forsøger at hævde sig over praksis – så kommer der ikke noget godt ud af det.
I en behandlingssituation – der repræsenterer patienterne praksis – og behandleren repræsenterer den teoretiske viden. Den rigtig gode behandler – repræsenterer også noget erfaring, i kraft af sine møder med mange forskellige patienter.
Jeg havde på et tidspunkt en læge, der var fantastisk god ”at spille” sammen med. Det var befriende nemt og rart.
Et konkret eksempel på det gode samspil:
En sommer med hedebølge var jeg startet i et job, der krævede et højt aktivitetsniveau. Det resulterede i at mine blodsukre kom til at ligge meget lavt – mere end jeg forventede. Ved en samtale med den gode læge – fortalte jeg, at mine blodsukre var blevet usædvanlig lave, og det hang ikke helt sammen med det jeg normalt oplevede ved et højt fysisk aktivitetsniveau. Hun kunne så fortælle mig – at høje temperaturer i nogle tilfælde kunne påvirke optaget af insulinen meget kraftigt. Jeg kunne så føje den faktor til min personlige erfaringsbaserede tjekliste – og være opmærksom på, at jeg ikke kunne få et klart billede af, hvor meget den fysiske aktivitet i jobbet betød for insulin balancen – før hedebølgen var overstået.
Netop det at kunne få suppleret sine erfaringer med teoretisk viden, er, synes jeg, vigtig til forståelsen for de forskellige faktorers betydning. Dem er der mange af – mange der skal læres at kende på, hvordan de opleves – og meget træning af kropsbevidsthed for at kunne mærke efter og sortere, hvad der påvirker din insulin- og blodsukkerbalance – så du kan tage dine forholdsregler og reagere konstruktivt, når du står i situationen. Og så er det jo fantastisk rart med en læge – der kan mestre den gode dialog – ved netop at supplere med viden – når der sker noget, som ikke er helt som man selv forventer – og ”forstyrrer” den lille ”lommeregner” mange diabetikere render rundt med i baghovedet…
Den bedste måde at forstå det gode samspil mellem teoretisk viden og praksis – er ved at tænke på teori, som noget der står på sidelinien ved siden af praksis – ikke over – og ikke under – men ved siden af…
