Prioriteringen mellem behandling, sundhedstjek og statistisk effektmåling…

Set ud fra en patientsynsvinkel vil det altid være behandlingen, der er den centrale. Sundhedstjekkene og de statistiske effektmålinger er sekundære. For dem kan det jo ikke lade sig gøre at overleve på. Det er behandlingen man overlever på.

Inden for det diabetiske behandlingsområde er prioriteringen noget anderledes. Behandlingen har stort set ingen interesse, mens der er stort fokus på sundhedstjekkene og de statistiske effektmålinger.

Jeg lod mig engang fortælle, at der manglede et tekstfelt, hvor der var plads til at beskrive behandlingen i journalsystemet. Så lille interesse har det, at der ikke engang er planlagt plads til en beskrivelse af patientens behandling.

I hverdagen betyder det ikke så meget. For der styrer man jo selv tingene. Men i alt kontakten med sundhedsvæsnet giver det jo nogle dialogproblemer, at skulle leve med en form for afhængighed til mennesker, der ikke interesserer sig for din behandling. Og i akutsituationer og i forbindelse med anden sygdom, der kan det let gå hen og blive alvorligt og kritisk.

» Min behandling – og den selvstyrende borgers vandrejournal…

» Er jeg befriet for flere behandlingsfejl i fremtiden?