Risikofaktorer i perspektiv

Når du får konstateret diabetes, kommer der et utrolig og ensidigt stort fokus på din diabetes og de risikofaktorer, der er forbundet med den. I behandlerkulturen bliver det dit livs centrum – og resten af
verden eksisterer ikke. Men det gør den jo for os, der lever med diabetes.

Det selvforskyldte aspekt kommer også til at fylde meget – efter parolen: ”Gør som vi siger, ellers går det dig ilde – du dør  eller bliver alvorligt syg”. Det er at pålægge diabetikere en evne til omgivelseskontrol som er urealistisk. Vi lever alle med de vilkår, der hersker i en overstresset og omskiftelig verden – og det uanset om du er diabetiker eller ej. Ingen kan garantere for andre end dem selv – og verden er ikke så lyserød, at der hviler en beskyttende glorie over mennesker med diabetes.

Som diabetiker har du en forøget risiko for forkalkningssygdomme – og den risiko kan minimeres ved at have en god regulering af dine blodsukre og ellers leve fornuftigt med hensyn til motion og kost. Men nogen vil være mere disponeret for forkalkningssygdomme uanset hvad de gør – der er også et arveligt
aspekt i det. Med den selvforskyldte tilgang peger man fingre af dem, der får problemer med forkalkningssygdomme – hvilket er en urimelig hård facon overfor mennesker, der i forvejen har det svært.

Min erfaring er, at de faktorer der er mest belastende for en god diabetes regulering – er de ydre faktorer, som du ikke selv er herre over: Konfliktfyldte og stressende arbejdsmiljøer, anden sygdom – og fejl og sjusk i sundhedsvæsnet. De faktorer er man mere eller mindre blinde for, og du får svært ved at få hjælp og opbakning, når de problemer rammer dig på helbredet.

Der er en forventning til, at diabetikere skal kunne kontrollere og regulere sig til at være 100 % upåvirket af alt, hvad der sker i deres liv.

Det er der ikke ret mange mennesker der kan.