Diabetes 1 er en virsubetinget sygdom...
Det er en eller anden miljøfaktor, som er alment forekommende i den industrialiserede verden, der påvirker kroppens immunsystem, så det begynder at danne antistoffer mod de insulinrpoducerende celler.
Sygdommen rammer hovedsageligt børn. Der er ingen påviselige fælles træk. Det går på tværs af sociale skel.
Sygdommen kan ikke forebygges eller helbredes, før den ubekendte miljøfaktor, der sætter sygdommen i gang, på et tidspunkt bliver kendt.
09 august 2012
Et værdigt liv med diabetes 1?
Diabetesområdet er et meget holdningspræget behandlingsområde. Det giver meget informationsforvirring, som gør det svært for diabetikere at finde praktisk og anvendelig viden om enkle og praktiske hverdagsløsninger. Det giver også anledning til meget unødvendig frygt for blandt andet lave blodsukrer og risikoen for følgesygdomme.
For megen frygt og informationsforvirring belaster hverdagslivet. På: Et værdigt liv med diabetes 1? vil der blive samlet en række links, henvisninger og andet, der på forskellig vis kan bidrage til en mere enkel, letforståelig og afmystificeret viden om diabetes 1 – og de praktiske udfordringer, der kan være i hverdagslivet.
For megen frygt og informationsforvirring belaster hverdagslivet. På: Et værdigt liv med diabetes 1? vil der blive samlet en række links, henvisninger og andet, der på forskellig vis kan bidrage til en mere enkel, letforståelig og afmystificeret viden om diabetes 1 – og de praktiske udfordringer, der kan være i hverdagslivet.
Grundlæggende er det vigtigt for livskvaliteten, at diabetikere så vidt muligt undgår at lande i sygdomsrollen – men lever et normalt selvstændigt og aktivt liv på lige fod med mennesker, der ikke har diabetes 1…
...
Siden har til formål at afmystificere nogle af de myter og informationsforvirring om diabetes 1, der kan give nogle barrierer for et selvstændigt og aktivt liv med diabetes 1...
…
06 august 2012
Der har aldrig eksisteret nogen behandlingsfejl…
Der har aldrig eksisteret nogen behandlingsfejl – hos mig – fra min side…
For 16 år siden kom jeg ud for nogle voldsomme oplevelser. Det blev starten på et livslangt behandlingsmareridt i den diabetiske behandlerverden. Man opfandt en ikke-eksisterende behandlingsfejl hos mig, som man i årene efter brugte til at sanktionere mig som patient, chikanere mig med personlige uforskammetheder – og presse mig ind i det ene forsøg efter det andet.
Midt i alt det voldsomme, der foregik for 16 år siden – var der en læge, der forbarmede sig over mig – og lave behandlingsmæssig opfølgning, på de fejl de havde begået. Så det kom til at fremgå, klart og tydeligt af min journal, at de havde begået en fejl overfor mig – og at jeg selv havde rettet den, lagt min insulin omkring, så jeg ikke længere var fejlmedicineret.
Men trods det, at det klart og tydeligt kom til at fremgå af min journal, at der ikke og aldrig havde eksisteret nogen behandlingsfejl hos mig – fra min side – så vedblev man i årerne efter, at opfinde en masse ikke-eksisterende behandlingsfejl hos mig, som man chikanerede og sanktionerede mig med. De lod være med at høre efter, påstod de ikke kendte min behandling, læste ikke min journal, tog mig ikke alvorligt, når jeg siden hen fik brug for lægelig hjælp og opbakning.
Måske der på et tidspunkt kommer en holdningsændring, så behandlere indenfor det danske sundhedsvæsen ikke længere kan sanktionere, chikanere og ødelægge livet for en patient, ved at opfinde en ikke-eksisterende behandlingsfejl hos patienten, på trods af, at det klart og tydeligt fremgår af patientens journal, at den behandlingsfejl aldrig har eksisteret i virkelighedens verden?
Måske?
Men hvad der måske vil være menneskelig muligt engang langt ude i fremtiden – gør jo ikke nogen forskel for mit liv.
Det er nu, jeg lever – og det livstidstab, det er og har været for mig – at ha’ fået mange år af mit liv ødelagt på den meningsløse måde – det er for mig uerstatteligt…
Mit liv – og min livstid – er for mig uerstattelig…
…
» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser…
…
For 16 år siden kom jeg ud for nogle voldsomme oplevelser. Det blev starten på et livslangt behandlingsmareridt i den diabetiske behandlerverden. Man opfandt en ikke-eksisterende behandlingsfejl hos mig, som man i årene efter brugte til at sanktionere mig som patient, chikanere mig med personlige uforskammetheder – og presse mig ind i det ene forsøg efter det andet.
Midt i alt det voldsomme, der foregik for 16 år siden – var der en læge, der forbarmede sig over mig – og lave behandlingsmæssig opfølgning, på de fejl de havde begået. Så det kom til at fremgå, klart og tydeligt af min journal, at de havde begået en fejl overfor mig – og at jeg selv havde rettet den, lagt min insulin omkring, så jeg ikke længere var fejlmedicineret.
Men trods det, at det klart og tydeligt kom til at fremgå af min journal, at der ikke og aldrig havde eksisteret nogen behandlingsfejl hos mig – fra min side – så vedblev man i årerne efter, at opfinde en masse ikke-eksisterende behandlingsfejl hos mig, som man chikanerede og sanktionerede mig med. De lod være med at høre efter, påstod de ikke kendte min behandling, læste ikke min journal, tog mig ikke alvorligt, når jeg siden hen fik brug for lægelig hjælp og opbakning.
Måske der på et tidspunkt kommer en holdningsændring, så behandlere indenfor det danske sundhedsvæsen ikke længere kan sanktionere, chikanere og ødelægge livet for en patient, ved at opfinde en ikke-eksisterende behandlingsfejl hos patienten, på trods af, at det klart og tydeligt fremgår af patientens journal, at den behandlingsfejl aldrig har eksisteret i virkelighedens verden?
Måske?
Men hvad der måske vil være menneskelig muligt engang langt ude i fremtiden – gør jo ikke nogen forskel for mit liv.
Det er nu, jeg lever – og det livstidstab, det er og har været for mig – at ha’ fået mange år af mit liv ødelagt på den meningsløse måde – det er for mig uerstatteligt…
Mit liv – og min livstid – er for mig uerstattelig…
…
» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser…
…
01 august 2012
Videnskab, pseudovidenskab – og uvidenskabelige pseudosandheder…
Hvor meget sandhedsværdi skal vi lægge i de videnskabelige sandheder, som vi
i forskellige sammenhænge (institutioner, læreanstalter, litteratur, medier mm)
bliver præsenteret for livet igennem?
Det videnskabelige kan godt være lidt af en kompleks verden – hvor vi både har de eksakte videnskaber (de naturvidenskabelige), de erfaringsbaserede videnskaber (pseudovidenskaberne: Pædagogik, psykologi, sociolog mm) – og den pseudovidenskabelige håndtering / anvendelse af både de eksakte og de erfaringsbaserede videnskaber…
Den eksakte naturvidenskab…
Det naturvidenskabelige er karakteriseret ved, at det kan eftervises eksakt – så det uanset tid og sted – altid vil give det samme resultat.
Det er for eksempel en naturvidenskabelig sandhed at mennesker med diabetes 1 ikke producerer insulin. Det kan dokumenteres og eftervises uanset tid og sted – med det samme resultat.
Den relative pseudovidenskab…
Det er ikke alt anvendelse af de eksakte videnskaber (naturvidenskaberne) – der er naturvidenskabelig. En del af det, der foregår i anvendelsesfasen, er pseudovidenskabelig – for anvendelsen vil ikke kunne eftervises eksakt – og give det samme resultat uanset tid og sted…
Hele det pseudovidenskabelige område (det humanistiske) – bygger på mange antagelser – der ikke er videnskabelig eksakte. Så sandhedsværdien af pseudovidenskabelige konklusioner vil altid være afhængig af tid og sted.
Det er for eksempel en pseudovidenskabelig sandhed, at diabetikere ikke kan tåle at spise sukker. Hvis blodsukkeret er lavt, bør diabetikeren spise noget sukkerholdigt for at undgå et insulinchok. Så den sandhed afhænger af de faktorer der påvirker blodsukkerniveauet – og er dermed ikke eksakt og uafhængig af tid og sted.
En pseudovidenskabelig teoretisk referenceramme definerer et afgrænset “filter” / synsvinkel. Fordelene ved at bruge disse “filtre” er, at de rummer en systematisk måde at vurdere på, og dermed kan de bidrage til at se nogle tendenser, mønstre og sammenhænge. Men “løsrevne” pseudovidenskabelige sandheder bliver ofte diffuse, misvisende eller intetsigende.
Der er som ofte altid noget om noget – men under hvilke vilkår og forudsætninger?
Uvidenskabelige pseudosandheder…
Det er meget væsentlig af man skelner mellem naturvidenskabelige og pseudovidenskabelige sandheder. Hvis man tillægger pseudovidenskabelige sandheder en naturvidenskabelig sandhedsværdi, ignorer man betydningen af en række ydre faktorer.
Hvis man for eksempel sidestiller den pseudovidenskabelige sandhed, at diabetikere ikke kan tåle at spise sukker, med en naturvidenskabelig sandhed – ignorer man betydningen af de faktorer, der påvirker blodsukkerniveauet, så diabetikeren i nogle tilfælde bør spise noget sukkerholdigt for at undgå et insulinchok.
Den naturvidenskabelige sandhed om sukker og diabetes er, at sukker påvirker blodsukkerniveauet. Og ikke andet.
…
Ovenstående er fra rapporten:
» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser…
…
Det videnskabelige kan godt være lidt af en kompleks verden – hvor vi både har de eksakte videnskaber (de naturvidenskabelige), de erfaringsbaserede videnskaber (pseudovidenskaberne: Pædagogik, psykologi, sociolog mm) – og den pseudovidenskabelige håndtering / anvendelse af både de eksakte og de erfaringsbaserede videnskaber…
Den eksakte naturvidenskab…
Det naturvidenskabelige er karakteriseret ved, at det kan eftervises eksakt – så det uanset tid og sted – altid vil give det samme resultat.
Det er for eksempel en naturvidenskabelig sandhed at mennesker med diabetes 1 ikke producerer insulin. Det kan dokumenteres og eftervises uanset tid og sted – med det samme resultat.
Den relative pseudovidenskab…
Det er ikke alt anvendelse af de eksakte videnskaber (naturvidenskaberne) – der er naturvidenskabelig. En del af det, der foregår i anvendelsesfasen, er pseudovidenskabelig – for anvendelsen vil ikke kunne eftervises eksakt – og give det samme resultat uanset tid og sted…
Hele det pseudovidenskabelige område (det humanistiske) – bygger på mange antagelser – der ikke er videnskabelig eksakte. Så sandhedsværdien af pseudovidenskabelige konklusioner vil altid være afhængig af tid og sted.
Det er for eksempel en pseudovidenskabelig sandhed, at diabetikere ikke kan tåle at spise sukker. Hvis blodsukkeret er lavt, bør diabetikeren spise noget sukkerholdigt for at undgå et insulinchok. Så den sandhed afhænger af de faktorer der påvirker blodsukkerniveauet – og er dermed ikke eksakt og uafhængig af tid og sted.
En pseudovidenskabelig teoretisk referenceramme definerer et afgrænset “filter” / synsvinkel. Fordelene ved at bruge disse “filtre” er, at de rummer en systematisk måde at vurdere på, og dermed kan de bidrage til at se nogle tendenser, mønstre og sammenhænge. Men “løsrevne” pseudovidenskabelige sandheder bliver ofte diffuse, misvisende eller intetsigende.
Der er som ofte altid noget om noget – men under hvilke vilkår og forudsætninger?
Uvidenskabelige pseudosandheder…
Det er meget væsentlig af man skelner mellem naturvidenskabelige og pseudovidenskabelige sandheder. Hvis man tillægger pseudovidenskabelige sandheder en naturvidenskabelig sandhedsværdi, ignorer man betydningen af en række ydre faktorer.
Hvis man for eksempel sidestiller den pseudovidenskabelige sandhed, at diabetikere ikke kan tåle at spise sukker, med en naturvidenskabelig sandhed – ignorer man betydningen af de faktorer, der påvirker blodsukkerniveauet, så diabetikeren i nogle tilfælde bør spise noget sukkerholdigt for at undgå et insulinchok.
Den naturvidenskabelige sandhed om sukker og diabetes er, at sukker påvirker blodsukkerniveauet. Og ikke andet.
…
Ovenstående er fra rapporten:
» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser…
…
Abonner på:
Opslag (Atom)