Hvor meget sandhedsværdi skal vi lægge i de videnskabelige sandheder, som vi
i forskellige sammenhænge (institutioner, læreanstalter, litteratur, medier mm)
bliver præsenteret for livet igennem?
Det videnskabelige kan godt være lidt af en kompleks verden – hvor vi både har de eksakte videnskaber (de naturvidenskabelige), de erfaringsbaserede videnskaber (pseudovidenskaberne: Pædagogik, psykologi, sociolog mm) – og den pseudovidenskabelige håndtering / anvendelse af både de eksakte og de erfaringsbaserede videnskaber…
Den eksakte naturvidenskab…
Det naturvidenskabelige er karakteriseret ved, at det kan eftervises eksakt – så det uanset tid og sted – altid vil give det samme resultat.
Det er for eksempel en naturvidenskabelig sandhed at mennesker med diabetes 1 ikke producerer insulin. Det kan dokumenteres og eftervises uanset tid og sted – med det samme resultat.
Den relative pseudovidenskab…
Det er ikke alt anvendelse af de eksakte videnskaber (naturvidenskaberne) – der er naturvidenskabelig. En del af det, der foregår i anvendelsesfasen, er pseudovidenskabelig – for anvendelsen vil ikke kunne eftervises eksakt – og give det samme resultat uanset tid og sted…
Hele det pseudovidenskabelige område (det humanistiske) – bygger på mange antagelser – der ikke er videnskabelig eksakte. Så sandhedsværdien af pseudovidenskabelige konklusioner vil altid være afhængig af tid og sted.
Det er for eksempel en pseudovidenskabelig sandhed, at diabetikere ikke kan tåle at spise sukker. Hvis blodsukkeret er lavt, bør diabetikeren spise noget sukkerholdigt for at undgå et insulinchok. Så den sandhed afhænger af de faktorer der påvirker blodsukkerniveauet – og er dermed ikke eksakt og uafhængig af tid og sted.
En pseudovidenskabelig teoretisk referenceramme definerer et afgrænset “filter” / synsvinkel. Fordelene ved at bruge disse “filtre” er, at de rummer en systematisk måde at vurdere på, og dermed kan de bidrage til at se nogle tendenser, mønstre og sammenhænge. Men “løsrevne” pseudovidenskabelige sandheder bliver ofte diffuse, misvisende eller intetsigende.
Der er som ofte altid noget om noget – men under hvilke vilkår og forudsætninger?
Uvidenskabelige pseudosandheder…
Det er meget væsentlig af man skelner mellem naturvidenskabelige og pseudovidenskabelige sandheder. Hvis man tillægger pseudovidenskabelige sandheder en naturvidenskabelig sandhedsværdi, ignorer man betydningen af en række ydre faktorer.
Hvis man for eksempel sidestiller den pseudovidenskabelige sandhed, at diabetikere ikke kan tåle at spise sukker, med en naturvidenskabelig sandhed – ignorer man betydningen af de faktorer, der påvirker blodsukkerniveauet, så diabetikeren i nogle tilfælde bør spise noget sukkerholdigt for at undgå et insulinchok.
Den naturvidenskabelige sandhed om sukker og diabetes er, at sukker påvirker blodsukkerniveauet. Og ikke andet.
…
Ovenstående er fra rapporten:
» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser…
…
Det videnskabelige kan godt være lidt af en kompleks verden – hvor vi både har de eksakte videnskaber (de naturvidenskabelige), de erfaringsbaserede videnskaber (pseudovidenskaberne: Pædagogik, psykologi, sociolog mm) – og den pseudovidenskabelige håndtering / anvendelse af både de eksakte og de erfaringsbaserede videnskaber…
Den eksakte naturvidenskab…
Det naturvidenskabelige er karakteriseret ved, at det kan eftervises eksakt – så det uanset tid og sted – altid vil give det samme resultat.
Det er for eksempel en naturvidenskabelig sandhed at mennesker med diabetes 1 ikke producerer insulin. Det kan dokumenteres og eftervises uanset tid og sted – med det samme resultat.
Den relative pseudovidenskab…
Det er ikke alt anvendelse af de eksakte videnskaber (naturvidenskaberne) – der er naturvidenskabelig. En del af det, der foregår i anvendelsesfasen, er pseudovidenskabelig – for anvendelsen vil ikke kunne eftervises eksakt – og give det samme resultat uanset tid og sted…
Hele det pseudovidenskabelige område (det humanistiske) – bygger på mange antagelser – der ikke er videnskabelig eksakte. Så sandhedsværdien af pseudovidenskabelige konklusioner vil altid være afhængig af tid og sted.
Det er for eksempel en pseudovidenskabelig sandhed, at diabetikere ikke kan tåle at spise sukker. Hvis blodsukkeret er lavt, bør diabetikeren spise noget sukkerholdigt for at undgå et insulinchok. Så den sandhed afhænger af de faktorer der påvirker blodsukkerniveauet – og er dermed ikke eksakt og uafhængig af tid og sted.
En pseudovidenskabelig teoretisk referenceramme definerer et afgrænset “filter” / synsvinkel. Fordelene ved at bruge disse “filtre” er, at de rummer en systematisk måde at vurdere på, og dermed kan de bidrage til at se nogle tendenser, mønstre og sammenhænge. Men “løsrevne” pseudovidenskabelige sandheder bliver ofte diffuse, misvisende eller intetsigende.
Der er som ofte altid noget om noget – men under hvilke vilkår og forudsætninger?
Uvidenskabelige pseudosandheder…
Det er meget væsentlig af man skelner mellem naturvidenskabelige og pseudovidenskabelige sandheder. Hvis man tillægger pseudovidenskabelige sandheder en naturvidenskabelig sandhedsværdi, ignorer man betydningen af en række ydre faktorer.
Hvis man for eksempel sidestiller den pseudovidenskabelige sandhed, at diabetikere ikke kan tåle at spise sukker, med en naturvidenskabelig sandhed – ignorer man betydningen af de faktorer, der påvirker blodsukkerniveauet, så diabetikeren i nogle tilfælde bør spise noget sukkerholdigt for at undgå et insulinchok.
Den naturvidenskabelige sandhed om sukker og diabetes er, at sukker påvirker blodsukkerniveauet. Og ikke andet.
…
Ovenstående er fra rapporten:
» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser…
…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hej...
Har du andre synsvinkler, viden eller erfaringer - så skriv en kommentar...
Venlig hilsen Ulla...