Ja – det "lysner i øst"…
Jeg har på en chatside for diabetikere ladet mig fortælle, at det forsøg med kulhydrattælling, der løb af stablen på Hvidovre hospital for et par år siden, har været så stor en succes, at det nu danner lære for andre diabetesambulatorier.
Så udviklingen har vendt – og det går nu den rigtige vej. Det krydser jeg da i alt fald fingre for.
Som udgangspunkt, så har den kostforståelse jo fået et navn. Det er altid en begyndelse, når noget skal vinde anerkendelse. Så skal det defineres i form af et navn. Og navnet på den kostforståelse – er så kulhydrattælling.
» Er problemet med oplæring i kulhydrattælling generelt?
Og mig? Hvad betyder det for mig?
Ja nu har jeg gennem efterhånden mere end tyve år måttet leve med "stemplet" som den underlige, hysteriske, skøre eller geniale patient. Og det har da været ved at drive mig mere eller mindre til vanvid.
Jeg var og er ingen af delene. Kun tyve år forud for min tid med at lære mig selv op i at tælle kulhydrater, som den mest enkle og letforståelige måde at regulere en diabetesbehandling på. Kulhydrattælling gør forskellen på – om du ved, hvad det handler om, og er i stand til selv at regulere på kosten og insulinen – eller om du "rager rundt i blinde" – og håber det bedste, uden helt at forstå hvad det handler om. Det med at "rage rundt i blinde" – det kunne jeg ikke leve med. Det virkede hasarderet. Og det var ikke noget for mig. Så derfor læste og lærte jeg mig selv op. Dengang for mere en tyve år siden.
Og hvem ved – måske ender det med, at jeg kan opnå status af at være en ganske ordinær og almindelig patient – på mine ældre dage? Det ville da være befriende…
…
» "Normal-tosset"…
» Et værdigt liv med diabetes 1?
…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hej...
Har du andre synsvinkler, viden eller erfaringer - så skriv en kommentar...
Venlig hilsen Ulla...