Er jeg befriet for flere behandlingsfejl i fremtiden?

Mine bevæggrunde for at begynde at skrive, var at finde frem til, hvordan jeg kunne fremtidsbeskytte mig selv mod at blive udsat for flere behandlingsfejl. Jeg har stået meget uforstående overfor det, jeg har været udsat for, for der har aldrig været noget specielt kompliceret og svært ved hverken mig, mit helbred eller min diabetesbehandling. Så det handler sådan set slet ikke om mig. Det er ligesom det, der er problemet. At det jeg oplever og bliver udsat for som patient, sådan set slet ikke har noget som helst med mig at gøre.

Så det blev efterhånden ret vigtigt for mig, at den kontakt jeg har med sundhedsvæsnet, ligesom kommer til at handle om mig, mit liv – og mit helbred. Det andet blev lidt for tungt og ensidigt belastende.

MIN – behandling…

Så nu lidt fokus på – MIN behandling – som er det, der ligesom skal fokus på, for at forebygge fremtidige behandlingsfejl. Og den beskrivelse, der nok er nemmest at få koblet på behandlerverden, falder ligesom i tre hovedgrupper: Kostforståelsen, insulinforståelsen og adskillelse af diabetes og behandling af anden sygdom.

1. Den kostforståelse, jeg har levet med i mange, mange år, har nu fået et navn: Kulhydrattælling. Så til jer behandlere, der opfatter det som sort snak, at man kan målrette og forbedre sin behandling ved at fokusere på kulhydratindholdet i kosten, kan jeg nu fremadrettet henvise til Hvidovre hospital for yderligere information. Der har man kørt forsøg, og fået det defineret og anerkendt som en behandlingsmetode.
   Ellers findes der meget information om kost, kostens optagelse i kroppen og kulhydrater – sådan rundt omkring i det danske samfund: Biblioteker, sociale netværker, og diabetikere, der har skrevet om deres erfaringer med det. Det kræver selvfølgelig, at man selv er opsøgende og sorterer i informationerne, hvis man skal lære om det ad den vej. Men nu er der jo så kommet en lettere tilgængelig vej til den forståelse, i form af en ny behandlingsmetode, kaldet kulhydrattælling. Det må da lette noget på det?
   For mit eget vedkommende, så svarer 2 enheder insulin cirka til 10 gram kulhydrat. Det skal selvfølgelig justeres til de andre forhold, der spiller ind på kroppens omsætning af kulhydrater og effekten af insulinen.
   
2. For mig er der kun en fornuftig og god måde at forholde sig til insulinforståelsen. Og det er ved at finde og kende insulinens virkningsprofil i kroppen, så man altid ved, hvor kraftig en virkning der er, som der skal tages højde for ved vurdering af kost og ydre påvirkninger.
   Jeg har beskrevet det lidt mere detaljeret, i forbindelse med dosisreguleringen af Lantus. Der findes også en kopi at den beskrivelse i min journal. Men ellers kan I læse det » HER.
   
3. Anden sygdom skal for mit vedkommende altid behandles særskilt som det, det er, anden sygdom. Og den behandling der er den bedste, når det gælder anden sygdom, er den, der tilbydes mennesker, der ikke har diabetes 1.
   Jeg er selv god til at holde symptomerne adskilt, så det er relativt enkelt at fortage den behandlingsmæssige opdeling, når det gælder mig. Så på det punkt, bør der ikke ske flere fejl. Det er noget af det mest alvorlige og kritiske, man som diabetiker kan komme ud for: At der bliver rodet med diabetesbehandlingen i forbindelse med anden sygdom.

Ovenstående fremgår også af min journal. Men det kræver jo, at man læser journalen, hvis man skal finde og forstå patientens basisbehandling og behandlingshistorik? Ellers kan den selvfølgelig godt blive væk?

Ellers har jeg beskrevet noget af det på siden: » Diabetes 1 – Viden, Vinkler & Værdier…

Så kan den nødvendige viden og information, jo findes der…

Er det noget psykisk?

Er det noget psykisk? Det er det evindelige spørgsmål, når det gælder diabetikere. Er det noget psykisk?

Helt ærligt, det aner jeg faktisk ikke. Så det spørgsmål må jeg sende videre.

» Er det noget psykisk, når en læge forsøger at dække over sin manglende viden omkring medicinsk behandling, ved at stemple patienterne som psykisk syge?

» Er det noget psykisk, når en sygeplejerske forsøger at bilde patienterne ind, at der ikke sker noget ved at tage overdosis insulin?

» Er det noget psykisk, når en leder og en kollega terroriserer en nyansat yngre kollega, der ikke har noget med deres interne personlige problemer at gøre, til en hospitalsindlæggelse?

» Er det noget psykisk, når en nærtstående bekendt giver dig skylden for et selvmord, begået at en, du ikke kender?

» Er det noget psykisk, når medicinsk uddannede mennesker ikke er i stand til at forstå en simpel individuel insulinregulering?

» Er det noget psykisk, når ledelsen og medarbejderne på en arbejdsplads beslutter at køre så meget selvsving i selvrealisering, at medarbejderne kollapser på stribe?

» Er det noget psykisk, når behandlere afreagerer deres personlige problemer på patienterne?

Om det er noget psykisk? Muligvis? Det er da mennesker med nogle meget abnorme og grænseløse behov. Og jeg er ikke i stand til at garantere for den menneskelige normalitet.

Men hvis I gerne vil have svar på jeres interesse for, hvorvidt det er noget psykisk, så må I rette henvendelse til de mennesker, det handler om, og eventuelt alliere jer med nogle professionelt uddannede psykologer og psykiatere(?), og ad den vej prøve at finde noget afklaring på det spørgsmål.

Det er ligesom ikke mit bord. Og jeg orker faktisk ikke at skulle spilde mere af mit liv på dem og det. Det var nogle dyre bekendtskaber. Og dyre bekendtskaber er der ikke så meget godt og positivt at sige om. Kun at det kan lade sig gøre at få en ende på det…

Jeres behov for dybdepsykologisk forståelse?

Jeres behov for dybdepsykologisk og intim forståelse for patienterne, står jeg meget underne overfor. For det virker helt ærligt ikke, som om I har tid til ret meget andet end overfladisk interesse? Og selvom I åbenbart har rigelig med tid, så har jeg ikke det.

Men jeres behov er jo vigtige. Ellers får man jo bare end dårlig behandling. Så der er ligesom ikke så meget at rafle om der.

Nu har jeg skrevet en del om det, jeg har oplevet i mit liv på mine forskellige sider og blogs. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre at gentage alt, hvad der er sket i mindste detaljer. Men jeg har skrevet om lidt af hvert – så det rent emnemæssigt er en nogenlunde beskrivelse af det, jeg har oplevet og beskæftiget mig med.

I er velkomne til at læse det, og ad den vej få den forståelse, som I åbenbart har brug for? Det er ikke noget, jeg har overskud og ressourcer til at spilde konsultationstid på.

Nu ved jeg jo ikke, hvad det sådan lidt mere konkret er, som I har brug for at få forståelse for? Men I kan jo starte med at klikke ind på siden: » Fag & Samfund

Og derfra kan I klikke videre rundt og finde frem til de sider og emner, der giver jer de svar, som I søger?

Det lidt mere behandlingsrelevante, som måske burde have jeres primære interesse? Kan I læse om på siden: » Diabetes 1 – Viden, Vinkler & Værdier…

Derfra har I mulighed for at klikke videre til andre sider.

Så kan jeg ligesom ikke rigtigt gøre mere, for at løse det problem...

Er jeg befriet for flere behandlingsfejl i fremtiden?

Aner det ikke. For det handler jo slet ikke om mig. Det handler om, hvorvidt der kan blive plads til, at den kontakt jeg har med sundhedsvæsnet, kan komme til at handle om mig, mit liv – og mit helbred?

Og det er jo ikke noget, jeg bestemmer…

…

» Fremtidsperspektivet for ændret kostforståelse på diabetesområdet?

» Gode og dårlige behandlingssteder…

» Et værdigt liv med diabetes 1?

…