05 juli 2012

Det komplicerer livet – når mennesker skaber en ”videnskabelig” kompleksitet ud af det banale og enkle (Kost, trivsel og sundhed)…

Menneskers hang til at skabe en masse detaljeret kontrolleret kompleksitet ud af alt og ingenting – er nogen gange helt ekstrem.

Det værste er næsten, at man nogle gange ophøjer detaljeret kontrolleret kompleksitet som noget, der giver tingene mere kvalitet. Noget der ligesom ophøjer tingene til en bedre standard – et højere niveau. Men det er faktisk det modsatte, der sker. Jo mere man dynger det enkle og banale til med detaljeret kontrolleret kompleksitet – jo mere sænker man kvaliteten – og niveauet. Man dynger det centrale til med en masse unødvendige komplicerede regler og forhindringer – så det kommer til at fremstå som det umulige og uopnåelige.

Et af de områder, hvor det nemt kan gå hen og blive direkte sundhedsskadeligt – er når det gælder kost og sundhed. Det er en meget forfejlet sundhedspolitik, at forsøge at bilde mennesker ind, at sundhed kræver så stor en "videnskabelig" kompliceret kontrolleret detaljeret viden og forståelse – at det er en umulig opgave for "almindelige" mennesker, at komme bare i nærheden af det.
Det er det ikke. Den bedste og nemmeste måde at forstå og forholde sig til sund kost – kan man få ved at tage udgangspunkt i madpyramiden.

FDB har lavet » en beskrivelse af madpyramiden – hvad de forskellige råvarer indeholder – og hvilken mængdemæssig sammensætning af råvarerne, der giver en god og sund kostsammensætning.
For de fleste mennesker – er denne kostforståelse fuldt ud tilstrækkelig for at leve ganske sundt og godt.

Så kan der være nogen, som for eksempel mig, der har diabetes 1 – der er nødt til at lære at "tælle" kulhydratmængden i kosten, for at få det til at passe sammen med insulinen. Men det er så også det eneste, man som diabetiker har brug for, at sætte sig lidt mere detaljeret ind i. Der kan også være nogen, der har forskellige former for allergier og andre ting – der kræver, at man sætter sig specielt ind i det. Men den generelle sundhed – kan man på kryds og tværs af de "særhensyn", som nogen af os så må tage – meget fint baserer på den samme overordnede forståelse for kostens sammensætning – sådan som den er beskrevet i kostpyramiden…

Man skal ikke gøre sundhed til noget, der er mere avanceret og kompliceret – end højest nødvendigt. Det er noget – alle kan lære at få et godt greb i – ved at "justere" lidt på – hvor meget man spiser, af de forskellige ting. Sådan lidt oppe fra og ned – i de store linier – uden alt for meget brug af "guldvægten"…



» Folder: Diabetes 1 – enkel beskrivelse…


» Disciplinering – En moderne magtteknologi…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej...

Har du andre synsvinkler, viden eller erfaringer - så skriv en kommentar...

Venlig hilsen Ulla...