Forsøg eller videnskab?

De kontrolbaserede behandlingskoncepter på diabetesområdet går, som beskrevet i forrige kapitel, på en række basale områder ind og underkender, hvad ellers der eksisterer af viden om kroppens funktioner, sundhed og helse. Og den problemstilling har rod i, at koncepterne ikke i deres udgangspunkt bygger på en saglig viden om, hvad der kendetegner sygdommen, men en mening om hvordan mennesker bedst kan overleve med sygdommen.

Det er også meget kendetegnende for det diabetiske behandlingsområde, at det er et meget holdningsbaseret behandlingsområde. Og det kan være svært at få sorteret mellem fakta, saglig information, pseudovidenskabelige sandheder – og en masse tro, meninger og fordomme.

Videnskabsetik…
For at underkende eksisterende videnskabelig basisviden, kræver det, at man først gendriver og modargumentere den eksisterende viden. Og ikke som det er tilfældet med det, der foregår på diabetesområdet: At man underkender den eksisterende viden, for efterfølgende at forsøge at skaffe den dokumentation, der legitimere, at man underkender eksisterende viden. Det har intet som helst med seriøs videnskabelig dokumentation og forskning at gøre.

Hvis ikke der eksisterer en form for videnskabelig dokumentation for, at det er livsvigtigt rent helbredsmæssigt og behandlingsmæssigt at underkende hvad der ellers ligger videnskabelig basisviden – så er der tale om forsøg.

Patientens eget bedste?
Det er til patientens eget bedste, lyder argumentet mange gange, for det der foregår på diabetesområdet. Hvordan det? Det kan da aldrig være til patientens eget bedste, at blive misinformeret med nogle koncepter, der gør behandlingen mere kompliceret og livet til et større handicap end nødvendigt?

Det ville til eksempel formodentlig ikke være til astmatikeres eget bedste, hvis man supplerede instruktionen i at bruge en astmaspray med en række ekstra ting, så det at takle et astmafald blev 10 gange mere kompliceret? Risikoen for at takle en problemstilling uhensigtsmæssigt bliver større, jo flere detaljerede hensyn der indgår i problemstillingen.

Det er til enhver tid til patientens eget bedste, at den behandling, der tilbydes, er den der indebærer det mindste handicap i forhold til det omgivende samfund. Og med mindre der er livsvigtig og seriøs dækning for det set med seriøse behandlingsrelevante øjne – så bør man aldrig underkende generelle helbreds- og sundhedsmæssige hensyn ved behandlingen af et handicap eller kronisk sygdom. For så påfører man patienten nogle unødvendige helbreds- og sundhedsmæssige problemer – som konsekvens af en behandlingsstrategi, der er baseret på ensidige fokuseringer og holdninger…

Har patienten bevisbyrden?
Hvem har bevisbyrden, når det handler om at dokumentere det videnskabelige grundlag for den behandling, der foregår i det danske sundhedsvæsen?

I den form det foregår på det diabetiske behandlingsområde, så bliver det patienten, der har bevisbyrden. Patienten der skal bevise, at de pseudovidenskabelige antagelser, behandlingskoncepterne bygger på, ikke er hverken helbredsmæssige sunde, realistiske eller nødvendige…

…

Ovenstående er fra rapporten:

» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser…

…