06 november 2011

Ny forskningserkendelse: Diabetikere lever med sygdommen 24 timer i døgnet - daglige blodsukkermålinger central for en god regulering - og et "normalt" liv...

(Afsnit 2/4 – fra artiklen » Diabetes 1 – En somatisk sygdom – og en psykisk selvkontrollerende behandlingsstrategi…)

Omkring år tusind skiftet skete der for alvor et gennembrud indenfor dansk diabetesbehandling. Man nåede på bedste diabetes-forskningsvis frem til en erkendelse af, at diabetikere lever med sygdommen 24 timer i døgnet.

Det medførte efterfølgende det positive, at behandlermodstanden, mod at diabetikere brugte daglige blodsukkermålinger – den forsvandt…

Daglige blodsukkermålinger nødvendige – da diabetikere lever med sygdommen 24 timer i døgnet…
I slutningen af 90'erne blev det et hit at opnå større indsigt og forståelse for målgrupperne. Der blev oprettet fokusgrupper – og lavet undersøgelser af fokusgruppernes særlige erfaringer og behov. Det skete også indenfor diabetesområdet.

Resultatet af en sådan undersøgelse blev lanceret meget flot: Man glemte fra behandlerside at tænke på, at diabetikere levede med sygdommen 24 timer i døgnet – og det var en svær og næsten umulig opgave, at opnå en god regulering, medmindre man brugte daglige blodsukkermålinger. De stereotype kostcentrerede rutineprogrammer var urealistiske i kombination med et aktivt liv – uden daglige blodsukkermålinger.

Jeg havde svært ved lige at se det helt fantastiske i den erkendelse. Hvordan kunne det lade sig gøre at komme i tvivl – og "glemme", at mennesker, der lever med en kronisk sygdom, lever med den 24 timer i døgnet? Det har der jo aldrig været faglig grund til at være i tvivl om. Uanset hvilke fagbøger man læser i, så er der ikke noget at gå fejl af. Der står ikke noget i stil med, at diabetikeres insulinproduktion er væk – undtagen om søndagen. Eller undtaget hverdage mellem klokken 17 og 21.

Der var så lige den sædvanlige diabetiske psykosociale dimension i det, at man fra behandlerside opfattede den basale erkendelse, som en form for dybere indsigt i målgruppens psyke. Jeg havde lidt svært ved at se, hvad andres problemer med at bruge en ordbog og opnå forståelse for hvad ordet kronisk betyder – havde med mig og min psyke at gøre.

Men der kom det positive ud af det, at det ikke længere var en kamp, at få bevilliget teststrimler til daglige blodsukkermålinger. Det blev gjort til normal standard…

Livsstilskoncept- tankegangen "overlever"…
Men de stereotype livsstilskoncepter overlever. Så erkendelsen af, at mennesker opnår bedre regulering gennem flere blodsukkermålinger – bliver ikke koblet sammen med bedre muligheder for at regulere på insulinmængden, og indholdet af kulhydrater i kosten.

Det vil sige, at man fra behandlerside gør de bedre muligheder for blodsukkermålinger, til en mere forfinet og detaljeret måde at tilpasse sig de kostcentreret og rutineprægede livsstilskoncepter.

På den måde kommer der ekstremt fokus på selvkontrol. I stedet for selvregulering. (» Diabetes 1 – enkel beskrivelse…)

Nye "følgesygdomme"…
I kølvandet på den mere og mere forfinede og detaljerede mulighed for selvkontrol – opstår der nogle nye "følgesygdomme".

Stress, overbelastning og overdreven kostcentret selvkontrol – begynder at blive et trivselsproblem for flere og flere diabetikere. Og der bliver flere og flere, for hvem det bliver så ekstremt, at de udvikler spiseforstyrrelser.

Her begynder der så, så småt at komme faglig kritik af den selvkontrollerende kosttilpasning – fra de behandlere, der arbejder med spiseforstyrrelser.

Det er ikke sundt at kombinere selvkontrol og kost – med skrækken for at dø eller blive invaliderende syg… (» Disciplinering som sundhedspolitisk behandlingsstrategi…, » Livet bliver svært, når du skal være enten Gud eller død for at være "normal"…)

...


03 november 2011

Behandlingsrelevant kostvejledning - på forsøgsbasis...

(Afsnit 3/4 – fra artiklen » Diabetes 1 – En somatisk sygdom – og en psykisk selvkontrollerende behandlingsstrategi…)

I 2011 er der så gang i endnu et diabetesforskningsgennembrud. Kostrelevant diabetesrådgivning til insulinkrævende diabetikere. Det vil sige det er endnu på forsøgsstadiet.

Og det er sådan set heller ikke helt nyt. For det forsøg har man jo allerede lavet én gang. Det skete, da man introducerede insulinpumpen.

Insulinpumpen – lanceret som helbredende mirakelkur – på niveau med en "organtransplantation"…
Da insulinpumpen kom frem, blev den virkelig lanceret som mirakelmaskinen, der revolutionerede det diabetiske behandlingsområde. Det viste sig også, at mange faktisk fik en bedre diabetesregulering med insulinpumpen. Det undrede mig lidt, at det kunne betyde så meget for nogen, at de fik insulinen injiceret på den måde, i stedet for med en insulinpen. (» Insulinpumpen er ikke en organtransplantation…)

Men der skete en anden meget interessant ting, da man introducerede insulinpumpen. For første gang i danmarkshistorien introducerede man fra behandlerside den behandlingsrelevante kostforståelse. Det skulle så gøres sammen med insulinpumpen, så de, der brugte insulinpumpe, skulle have en anden kostvejledning end andre diabetikere.

Nu er den behandlingsrelevante kostforståelse – kulhydrattælling – meget nemmere at regulere – så insulinpumpen var på den måde næsten sikret en stor behandlingssucces.

Hvorvidt det så skyldes den enklere kostforståelse – eller pumpen? Ja, det er jo svært at vurdere – for der er jo ikke noget at sammenligne med, når den behandlingsrelevante kostforståelse dels ikke bliver introduceret for andre diabetikere – og der dels var/er så stor behandlermodstand mod, at diabetikere lever på den måde. Undtaget dem, der så bliver "godkendt" til det, fordi de bruger insulinpumpe...

Kulhydrattælling så småt på vej til at opnå behandleraccept…
Ad forskellige om- og vildveje, er kulhydrattælling, som er den behandlingsrelevante kostforståelse for mennesker med diabetes (» Diabetes 1 – enkel beskrivelse…), så småt ved at se dagens lys, indenfor den diabetiske behandlerverden.

Det kommer selvfølgelig til at ske i den sædvanlige diabetiske forskningsforvirring, hvor det helst skal lanceres som ny grundforskning – selvom det er noget, man har kunnet læse i de grundfaglige bøger, i alle de år jeg har haft diabetes.

Der skal jo helst være en videnskabelig undskyldning for den behandlermodstand, der har været praktiseret overfor diabetikere, der har foretrukket den behandlingsrelevante måde at leve på.

Så der vedbliver formodentlig at være et problem, for dem, der – som mig – selv har lært sig op – og har levet på den måde i mange år. Hvor skal vi placeres? Det eneste positive, vi opnår ved en ændret behandlerholdning, er, at modstanden forsvinder. Det i sig selv, kan jo også være en helt fantastisk stor befrielse og aflastning.

Det er desværre bare ikke særlig populært, at "ødelægge" noget for andres behov og mulighed for at komme op og stå på den videnskabelige piedestal. Det kan man godt få en meget hård medfart for. (» Når lægen laver fejl – er det patienten, der er hysterisk og "skør")



02 november 2011

Produktudvikling - men stadig den samme behandlingsstrategi...

(Afsnit 4/4 – fra artiklen » Diabetes 1 – En somatisk sygdom – og en psykisk selvkontrollerende behandlingsstrategi…)

Det, der reelt er sket indenfor det diabetiske behandlingsområde, er – at de ikke-behandlingsrelevante elementer er blevet dokumenteret, som det de er – ikke behandlingsrelevante.

Det er bare sket på den baglæns omvendt forskningsagtig måde – at det har været de negative konsekvenser for målgruppen, der er blevet brugt til at dokumentere nødvendigheden af at fjerne de ikke-behandlingsrelevante elementer fra behandlingsstrategien.

Produktudvikling…
Der, hvor der reelt er sket en udvikling, der har været il gavn for målgruppen, er indenfor produktudviklingen af insulin og hjælpemidler. Der er kommet nogle hjælpemidler og insulinprodukter, der er mere praktiske i hverdagen.

Det reelle udbytte af produktudviklingen, vil først for alvor slå igennem og komme målgruppen til gode – hvis/når der bliver lanceret en behandlingsrelevant behandlingsstrategi på det diabetiske behandlingsområde.

Afvikling af det ikke-behandlingsrelevante – og implementering af det behandlingsrelevante…
Som det ser ud nu – så mangler der stadig meget såkaldt forskningsdokumentation, før de sidste rester af det ikke-behandlingsrelevante koncept kan ryge væk.

Men et er jo at få stoppet den ikke-behandlingsrelevante praksis. Der skal jo noget andet i stedet. Hvordan og hvornår det kommer til at ske – det er svært at vurdere. (» En behandlingsrelevant sundhedsstrategi for diabetesområdet?) For hvor meget vil det kræve af omlægninger og efteruddannelse af personale, før det kan lade sig gøre?

Men hvordan har det overhovedet kunne lade sig gøre, at få accept til at praktisere en ikke behandlingsrelevant sundhedsstrategi indenfor for et sundhedsvæsen, der officielt bekender sig til den naturvidenskabelige forsknings- og behandlingstradition?

Det burde jo ikke kunne lade sig gøre…



01 november 2011

En behandlingsrelevant sundhedsstrategi for diabetesområdet?

Hvis der for alvor skal ske positive ændringer i vilkårene for mennesker med diabetes, så kræver det en ændret behandlingsstrategi – så fokus bliver centret omkring det behandlingsrelevante.

Herunder er skitseret, hvad et godt behandlingsrelevant behandlingstilbud bør indeholde…

Behandlingsrelevant fokus på diabetes 1…



Behandlingstilbuddene for mennesker med diabetes 1, bør tage udgangspunkt i grundforståelsen for, hvad sygdommen handler om. Det vil sige: Samspillet mellem kulhydraterne i kosten, insulinen og ydre faktorer.

Det kræver grundlæggende, at man ser på hver ting for sig – og i sammenhæng med de øvrige faktorer…

Behandlingsrelevant kostforståelse…
Det, der er relevant for diabetikere med diabetes 1 – er viden om kulhydratholdige madvarer og produkter.

Det er det, der er behov for at lære at regulere i forhold til insulinmængden – og påvirkninger fra ydre faktorer…

Afklaring af insulinens virkningsprofil…
Viden om insulinens virkningsprofil og dermed insulinmængden i kroppen – på de forskellige tidspunkter af døgnet – er vigtig til forståelsen for tilpasningen til kosten og ydre faktorers indflydelse på blodsukkerbalancen.

Den individuelle viden om insulinens virkningsprofil, ville man relativt nemt kunne få – allerede når mennesker får sygdommen konstateret.

Det er en væske, der sprøjtes ind i kroppen – og som virker i x antal timer. Sådan noget kan nemt måles. Men det kræver, at man ser på insulinen og dens virkning – for sig selv – for at få det på plads… (» Insulinvirkningen er IKKE lægens bord)

Ydre faktorers indflydelse…
De ydre faktorer, der påvirker blodsukkerbalancen, er på mange måder, den der er sværest. Både at lære at kende – men også at lære at regulere i forhold til.

Kendskabet, er der mange af os, der primært får gennem erfaring. Når der opstår noget, som på en eller anden måde giver lidt "kludder" i blodsukkerværdierne.

Der er behov for et meget bedre fokus på den del af diabetesbehandling. Specielt de faktorer, som det ikke er muligt at regulere sig til en løsning af. Det gælder anden sygdom – og det gælder stress, som jo desværre er et problem, der er svært at komme udenom, i det samfund vi lever i.

Diabetikere lever med en stor helbredsrisiko i forbindelse med sygdom, fordi det er svært at få den rette hjælp og behandling – så tidligt og hurtigt som muligt.

Der må man fra behandlerside, lære at få fokus på behandlingen af den anden sygdom, der påvirker diabetes – og sætte ind med tilbud om behandling og eventuelt stressaflastning. Og det tilbud bør ligge indenfor det diabetiske behandlingsområde, som noget man er til stand til at forholde sig til, og sikre en form for opfølgende behandling af. Fordi det er så centralt et element i reguleringen af diabetes.

Som det er nu, så bliver diabetikere ofte kastebold i systemernes verden, når der er tale om anden sygdom. Specielt hvis der er tale om arbejdsrelateret overbelastning og stress. Så er du ikke nogens bord.

Men alt, der påvirker diabetesreguleringen – burde det være muligt at kunne få hjælp og opbakning til – i det diabetiske behandlingsregi. De burde jo vide hvilke ydre faktorer, der påvirker diabetesreguleringen.

Som diabetiker er du i dag dårligere stillet ved sygdom, end mennesker der ikke har diabetes. Det er svære at få stillet diagnoser på anden sygdom, da fokus vil være centret om, at du er diabetiker – og hvordan din diabetesregulering er. Og det gælder alt fra banale ting som underlivsbetændelse, kraftige maveinfektioner – og til alvorlig stress og overbelastning.

Produkter og hjælpemidler…
Der er efterhånden en del forskellige produkter og hjælpemidler på diabetesområdet – både når det gælder insulinprodukter med forskellige virkningsprofiler – og når det gælder injektionsmetoder og blodsukkermåling.

De muligheder, der er, bør komme diabetikeren til gode. Så valg af insulinprodukter og deres forskellige reguleringsmuligheder – er noget, der sker, ud fra hensynet til, hvad den enkelte diabetiker finder nemmest at forstå og takle i hverdagen.

Det sammen gælder hjælpemidlerne. Valg af injektionsmetoder – herunder forskellige pentyper – og insulinpumpe.

Gode hjælpemidler betyder meget i hverdagen – og det vil være meget individuelt, hvad der opleves bedst og nemmest for den enkelte…

Kostrelevant vejledning til diabetikere med diabetes 2…
Når det gælder mennesker med diabetes 2, bør man skelne mellem, hvad der stabilisere blodsukkerbalancen – og hvad der er relevant for den generelle sundhedsstilstand. Som for eksempel vægt – og behovet for et eventuelt vægttab.

Der er, sådan som jeg ser det, en tendens til at sætte lighedstegn mellem vægttab og en god diabetesregulering for mennesker med diabetes 2. Og det er ikke rigtigt. Mennesker kan uanset vægtklasse opnå en god diabetesregulering.

God diabetesregulering uanset vægtklasse…
Det handler primært om at skille tingene ad, og fokusere på de dele af kosten, der påvirker blodsukkerværdierne. Og der gælder det samme som for mennesker med diabetes 1. Det er den del af kosten, der indeholder kulhydrater.

Hvis mennesker får styr på det, så kan de – fra den ene dag til den anden – opnå en god diabetesregulering. Og dermed fjerne den helbredsrisiko, der er forbundet med en dårlig diabetesregulering.

Unødvendig helbredsrisiko…
Ved at sætte lighedstegn mellem vægttab og den generelle sundhedstilstand som en forudsætning for en god diabetesregulering for mennesker med diabetes 2 – udsætter man mennesker for den unødvendige helbredsrisiko, det er, at leve med en dårlig diabetesregulering i kombination med et par kilo for meget på sidebenene.

Ved et behandlingsrelevant fokus kan man reducere helbredsrisikoen – så den ikke er større for mennesker med diabetes 2, der vejer nogle kilo for meget – end den er for mennesker, der ikke har diabetes…

Væk med alt det amatørpsykologiske, fordomsfulde og overformynderiske psykosociale vrøvl…
Diabetesområdet har alle dage været domineret af en masse amatørpsykologiske fordomme og en overdreven perfektionistisk kostfanatisme. Og det er sket på bekostning af den seriøse og saglige rådgivning.

Det er under alt kritik, at behandlere indenfor det diabetiske behandlingsområde, sidder og leger amatørpsykologer, livsstilseksperter, præster, arbejdsmarkedsspecialister og sociologer. Det er de ikke uddannet til – og langt de fleste har heller ikke den nødvendige menneskelige modenhed og erfaring til at være gode nok til det. (» Behandlerkultur…, » Behandlerpraksis…)

Det ville uden tvivl også være et stort plus, for både det diabetiske behandlingsområde – og mange andre behandlingsområder – hvis man fik adskilt forskning og praksis. (» Læger uden sponsor…) Specielt – når forskningen i så høj grad er rettet mod amatørpsykologiske og psykosociale dødsstatistikker, til dyrkelse af personlige fordomme overfor målgruppen – som det er tilfældet med diabetesområdet.

Så ville det personlige incitament til at praktisere personlige særinteresser, der støtter ens egen forskning og faglige profil – falde væk. (» Når lægen laver fejl – er det patienten, der er hysterisk og "skør")

Der er alt for mange stereotype personlige meninger – om diabetikere og diabetesbehandling – og mennesker overlever jo ikke livet med en kronisk sygdom – ved at se på dødsstatistikker og lægge øre til en masse fordomme og meninger.

Det kræver noget mere saglig seriøs praktisk viden, erfaring og forståelse…

Enklere, mere praktisk, sundere – og billigere for samfundet…
Fordelene ved det behandlingsrelevante fokus er nemme at få øje på…

Det giver mennesker med diabetes nogle bedre forudsætninger for at regulere deres diabetes – så det til dels er nemmere at leve et aktivt liv – og så det er nemmere at stabilisere blodsukkerbalancen…

Set ud fra en samfundsøkonomisk vinkel, så er det behandlingsrelevante fokus noget nemmere at rådgive og støtte op omkring – og dermed også billigere…

Og så må der da også være en samfundsmæssig interesse i, at mennesker ikke får et mere kompliceret og sygeliggjort liv – end allerhøjest nødvendig?

Det burde der være...